Vi skal reducere vores negative påvirkning på kloden – og her spiller bygge og ejendomsbranchen en central rolle. Branchen står i dag for 30 % af CO2-udledningen og 35 % af affaldet i Danmark. En af de vigtigste løsninger er at bygge langt mindre nyt.
De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der aldrig bygges. Dernæst kommer de kvadratmeter, der allerede står. Vi skal derfor passe bedre på de bygninger, vi allerede har bygget. Det skal vi gøre ved at renovere, transformere og energiforbedre dem.
I projektet ’Klimadata for renovering’ blev det i 2024 bevist, at der er både en miljømæssig og totaløkonomisk gevinst, når man renoverer frem for at rive ned og bygge nyt – både når der er tale om lette og omfattende renoveringer.
[1] [1] https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/renovering-er-bedst-for-klimaet