TIL KOMMUNER

Det offentlige er en afgørende aktør i den grønne omstilling af byggeri- og ejendomsbranchen. Kommunerne og regionerne er samlet set en af Danmarks største bygningsejere med ansvar for ca. 31 mio. kvadratmeter. Ligeledes bygger kommunerne i omegnen af 300.000 kvadratmeter om året. I Rådet for Bæredygtigt Byggeri har vi 57 kommunale og regionale medlemmer. Hvordan kommunerne bruger os, er afhængig af, i hvilken funktion kommunen er medlem.
Når det kommer til byggeri, har kommunen overvejende tre funktioner: myndighed, bygherre og driftsherre.
Myndighed
Kommunen som myndighed dækker over sagsbehandling, myndighedsgodkendelser og den kommunale planlægningsproces.
Bygherre
Kommunen som bygherre dækker over kommunens egen opførelse af byggeri.
Driftsherre
Kommunen som driftsherre dækker over kommunen som ejer af ejendomme, der driftes af kommunen selv.
Hvad tilbyder vi kommunerne?
I Rådet for Bæredygtigt Byggeri stræber vi efter at være kommunernes videns- og sparringspartner i alle de tre ovenstående roller.
Vi udvikler derfor kurser, værktøjer og netværk, der kan bistå kommunernes vigtige arbejde med at gøre det byggede miljø mere bæredygtigt.

For kommunen som myndighed har vi derfor kurser, der er målrettet kommunens planafdelinger og kommunens byggesagsafdeling. Og vi udvikler løbende værktøjer, der kan bistå kommunernes myndighedsarbejde ift. byudvikling og byggeri. Se de aktuelle kurser nedenfor.

DGNB-certificering er særligt relevant for kommunen som bygherre og driftsherre. Hvilke certificeringstyper der er mest relevante, afhænger af den enkelte kommune.

Men DGNB Drift vedr. ejendomsdrift er især oplagt for alle kommuner ift. energioptimering af kommunernes egne bygninger og bidrag til DK2020-planer. Læs mere om DGNB Drift her.

Relevante kurser

PrivatlivspolitikCookies
© Rådet for Bæredygtigt Byggeri 2025
Om os
Kontakt
Presse
Job
LOGIN