De planetære grænser er et koncept, der kortlægger den globale miljøtilstand gennem ni områder, der er relateret til Jordens økosystem. De planetære grænser blev defineret af Stockholm Resilience Centre i 2009 og bliver løbende opdateret. De planetære grænser fastlægger en grænse for et såkaldt ’safe operating space’ for at kunne opretholde en bæredygtig planet i fremtiden. The Safe Operating Space (SOS) definerer det globale råderum inden for en bestemt planetær grænse. For at vide, hvor meget en specifik aktivitet eller et produkt må udlede, skal der først allokeres en andel af det globale råderum – en såkaldt Share of Safe Operating Space (SoSOS). Der kan allokeres på mange måder, og det er derfor en meget politisk diskussion, der indebærer etiske og moralske overvejelser.
Seks af de ni planetære grænser er ifølge forskerne allerede overskredet. De seks overskredne grænser er; 1) forbrug af ferskvand, 2) fosfor og nitrogen cyklus, 3) kemisk forurening, 4) arealanvendelse, 5) biodiversitet og 6) klimaforandring.
Figur hentet fra
https://www.stockholmresilience.org/research/planetary-boundaries.html