UNDERSØGELSE AF BÆREDYGTIGHED I LOKALPLANER, JUNI 2021
Tags
Senest opdateret
18. Jun, 2021
HVAD ER BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG HVORDAN PLANLÆGGER MAN FOR DET?
Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Dansk Byplanlaboratorium er gået sammen med Rambøll, COBE og Schønherr om at undersøge vilkårene for bæredygtighed i dansk byplanlægning.
Med udgangspunkt i den gældende planlov er der blevet udarbejdet en spørgeundersøgelse, der afdækker udfordringer med at stille konkrete krav om bæredygtighed i lokalplanerne i Danmark.
Over 75 pct. af alle landets kommuner har svaret og resultaterne taler deres tydelige sprog: Der er både behov for mere konkret viden om bæredygtighed og ønsker om ændringer af planlovens rammebestemmelser, så det bliver muligt at arbejde systematisk med bæredygtighed i dansk lokalplanlægning.
(Rapporten er udviklet, da Rådet for Bæredygtigt Byggeri hed Green Building Council Denmark).