Det kan være svært at finde hoved og hale i EU-taksonomien, som hele tiden udvides og tilpasses.
Derfor er vi i Rådet for Bæredygtigt Byggeri glade for at kunne præsentere
taksonomiportalen.dk – den digitale vejledning til EU-taksonomi for bygge- og ejendomsbranchen.
”Vi oplever et stort ønske fra branchen om, at vi finder en fælles tilgang til EU-taksonomien. Vi skal undgå, at viden bliver utilgængelig og forskellig fra virksomhed til virksomhed. Det handler grundlæggende om at gøre det lettest muligt at arbejde med taksonomien, så ressourcerne i stedet kan blive brugt på bæredygtighedstiltag,” siger Sisse Norman Canguilhem, konstitueret direktør hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
I første omgang vil portalen omfatte de taksonomivejledninger, der er udviklet af Rådet for Bæredygtigt Byggeri i samarbejde med eksperter. Senere vil den også indeholde følgende:
- Værktøjer til at se, hvor langt man er kommet med en taksonomi-screening.
- Mulighed for at filtrere i den digitale vejledning, så man kun ser det, som er relevant for ens faglighed.
- Nyheder fra EU om taksonomi.
Taksonomiportalen er blevet til med støtte fra Erhvervsstyrelsen.
Har du ønsker til indholdet af Taksonomiportalen, så skriv til Niklas Bentzen på nib@rfbb.dk. Derudover kan du løbende holde dig opdateret på EU-taksonomien ved at tilmelde dig vores taksonomi-nyhedsbrev her:
rfbb.dk/nyhedsbreve