EN GRØNNERE PLANLOV: Henrik Børsting Aagaard ser som formand for de danske planchefer gerne at man får en samlet analyse af de mange love, som påvirker den fysiske planlægning. Og så mangler han en reel landsplanlægning.
”Vi skal have undersøgt tingene ordentligt.”
Henrik Børsting Aagaard skynder sig at understrege, at det altså ikke skal være en kommission, der arbejder i årevis og bliver en syltekrukke. Alligevel advarer han mod alt forhastede beslutninger om planloven.
”Vi har en lang række af love, som skal arbejde sammen i vores fysiske planlægning. Det er især lovgivningen for byggeri (BR), miljø, vand natur og energiforsyning. Her synes jeg, vi har behov for at få analyseret, hvordan de mange love hænger sammen. Ikke mindst ift. klimaløsninger. Ellers risikerer vi, at lovændringer på et område giver utilsigtede bivirkninger på et andet område,” siger han.
Som sådan synes han ikke, at planloven i dag er en barriere for den grønne omstilling.
”Planloven sætter generelt ikke grænser for hvad du kan på klimaområdet. Det er muligt både at bygge CO2-neutralt, energiforsyne med grøn energi, håndtere klimavand og understøtte biodiversitet. Men du kan ikke diktere klimaforebyggende løsninger med planloven. Med planloven kan du håndtere regnvand og havstigninger, altså. klimatilpasning. Og så kan du lidt med fx grønne tage, brug af træfacader og beplantning. Så planloven er ikke en barriere. Til gengæld skal vi have set på mulighederne for at kommunerne kan stille mere konkrete krav,” siger Henrik Børsting Aagaard.
Han ser gerne, at der bliver åbnet for, at der fra kommunal side kan stilles konkrete krav til især CO2-reduktioner, biodiversitet og bedre muligheder for håndhævelse. Hvordan det præcist skal gøres, og om hvilke områder, der skal reguleres i planloven fremfor andre love, er han mere usikker på. Her håber han på en bredere analyse. Her vil han også gerne have belyst, hvordan vi kan få stærkere incitamenter til at styrke klima og miljø.
Planloven er en rammelov og der er ikke handlepligt. Derfor kan kommunerne godt ønske sig flere værktøjer til at sikre eksempelvis klimaløsninger. Det kan være i form af udbygningsaftaler eller ibrugtagningstilladelser. I dag kan kommunerne fx kræve, at der etableres grønne områder og parkering, inden der kan gives ibrugtagningstilladelser.
Den tilgang ser Henrik Børsting Aagaard gerne udbygget.
Der tales også meget om multifunktionel jordfordeling, som en helhedsorienteret metode i landdistrikterne til både at sikre klimaindsatser som CO2-reduktion og håndtering af regnvand, og renere miljø, bedre natur og attraktive landdistrikter til bolig, arbejde og fritid.
”Her skal vi have vurderet, om der er behov for nye planlægningsværktøjer, der kan gøre det komplicerede arbejde med at få en sådan jordfordeling til at gå op lidt enklere”, siger han
Savner et planlægningsniveau
Og så lider den nationale planlægning under, at man med kommunalreformen fik fjernet niveauet over kommunerne.
Med kommunalreformen forsvandt amterne og regionplanerne. Staten er ikke gået ind og har lukket det hul, det efterlod i den nationale og regionale planlægning. Der er ingen reel landsplanlægning i dag, kun sektorplanlægning. Groft sagt interesserer staten sig kun for, om kommunerne gør tingene lovligt i deres planlægning, ikke om det er god planlægning eller om der er en helhed i planlægningen på tværs af kommunegrænser og landet, påpeger Henrik Aagaard Børsting.
”Vi mangler et ’sted’, hvor vi kan snakke planlægning på tværs af kommunerne. Det er et problem, fordi der er mange problemstillinger, som rækker ud over det kommunale niveau på tværs af sektorer Også i den grønne omstilling er der en række områder, hvor der skal tages ubehagelige beslutninger, som ikke altid er populære hos borgerne. Det kan være placeringen af vindmøller, biogasanlæg eller solcelleanlæg,” siger han.
Formanden for de danske planchef vil gerne have staten på banen:
”Hvor er staten henne her? Hvis ikke staten går sammen med kommunerne i planlægningen vil vi næppe kunne nå klimamålene med vedvarende energi i tide,” siger han.
Læs de øvrige artikler i vores serie om ’En grønnere planlov’:
Kommunerne skal have mulighed for at forpligte borgere og virksomheder på den grønne omstilling
Nyborg-borgmester vil have løsning på elbils-paradoks
Infrastruktur er også et klima-værktøj
Stationsnærhed kan spare masser af CO2
Planlægning handler også om alt det under jorden
Klagemarathon må ikke stoppe samfundsnyttige projekter
”Vi skal have undersøgt tingene ordentligt.”
Henrik Børsting Aagaard skynder sig at understrege, at det altså ikke skal være en kommission, der arbejder i årevis og bliver en syltekrukke. Alligevel advarer han mod alt forhastede beslutninger om planloven.
”Vi har en lang række af love, som skal arbejde sammen i vores fysiske planlægning. Det er især lovgivningen for byggeri (BR), miljø, vand natur og energiforsyning. Her synes jeg, vi har behov for at få analyseret, hvordan de mange love hænger sammen. Ikke mindst ift. klimaløsninger. Ellers risikerer vi, at lovændringer på et område giver utilsigtede bivirkninger på et andet område,” siger han.
Som sådan synes han ikke, at planloven i dag er en barriere for den grønne omstilling.
”Planloven sætter generelt ikke grænser for hvad du kan på klimaområdet. Det er muligt både at bygge CO2-neutralt, energiforsyne med grøn energi, håndtere klimavand og understøtte biodiversitet. Men du kan ikke diktere klimaforebyggende løsninger med planloven. Med planloven kan du håndtere regnvand og havstigninger, altså. klimatilpasning. Og så kan du lidt med fx grønne tage, brug af træfacader og beplantning. Så planloven er ikke en barriere. Til gengæld skal vi have set på mulighederne for at kommunerne kan stille mere konkrete krav,” siger Henrik Børsting Aagaard.
Han ser gerne, at der bliver åbnet for, at der fra kommunal side kan stilles konkrete krav til især CO2-reduktioner, biodiversitet og bedre muligheder for håndhævelse. Hvordan det præcist skal gøres, og om hvilke områder, der skal reguleres i planloven fremfor andre love, er han mere usikker på. Her håber han på en bredere analyse. Her vil han også gerne have belyst, hvordan vi kan få stærkere incitamenter til at styrke klima og miljø.
Planloven er en rammelov og der er ikke handlepligt. Derfor kan kommunerne godt ønske sig flere værktøjer til at sikre eksempelvis klimaløsninger. Det kan være i form af udbygningsaftaler eller ibrugtagningstilladelser. I dag kan kommunerne fx kræve, at der etableres grønne områder og parkering, inden der kan gives ibrugtagningstilladelser.
Den tilgang ser Henrik Børsting Aagaard gerne udbygget.
Der tales også meget om multifunktionel jordfordeling, som en helhedsorienteret metode i landdistrikterne til både at sikre klimaindsatser som CO2-reduktion og håndtering af regnvand, og renere miljø, bedre natur og attraktive landdistrikter til bolig, arbejde og fritid.
”Her skal vi have vurderet, om der er behov for nye planlægningsværktøjer, der kan gøre det komplicerede arbejde med at få en sådan jordfordeling til at gå op lidt enklere”, siger han
Savner et planlægningsniveau
Og så lider den nationale planlægning under, at man med kommunalreformen fik fjernet niveauet over kommunerne.
Med kommunalreformen forsvandt amterne og regionplanerne. Staten er ikke gået ind og har lukket det hul, det efterlod i den nationale og regionale planlægning. Der er ingen reel landsplanlægning i dag, kun sektorplanlægning. Groft sagt interesserer staten sig kun for, om kommunerne gør tingene lovligt i deres planlægning, ikke om det er god planlægning eller om der er en helhed i planlægningen på tværs af kommunegrænser og landet, påpeger Henrik Aagaard Børsting.
”Vi mangler et ’sted’, hvor vi kan snakke planlægning på tværs af kommunerne. Det er et problem, fordi der er mange problemstillinger, som rækker ud over det kommunale niveau på tværs af sektorer Også i den grønne omstilling er der en række områder, hvor der skal tages ubehagelige beslutninger, som ikke altid er populære hos borgerne. Det kan være placeringen af vindmøller, biogasanlæg eller solcelleanlæg,” siger han.
Formanden for de danske planchef vil gerne have staten på banen:
”Hvor er staten henne her? Hvis ikke staten går sammen med kommunerne i planlægningen vil vi næppe kunne nå klimamålene med vedvarende energi i tide,” siger han.
Læs de øvrige artikler i vores serie om ’En grønnere planlov’:
Kommunerne skal have mulighed for at forpligte borgere og virksomheder på den grønne omstilling
Nyborg-borgmester vil have løsning på elbils-paradoks
Infrastruktur er også et klima-værktøj
Stationsnærhed kan spare masser af CO2
Planlægning handler også om alt det under jorden
Klagemarathon må ikke stoppe samfundsnyttige projekter
Om Henrik Børsting Aagard
- Formand, Danske Planchefer
- Planchef i Vejle Kommune
- Uddannet civilingeniør med speciale i planlægning fra Aalborg Universitet
- Tidligere ansættelser i Vejle Amts Trafikselskab og COWI
En grønnere planlov
Planloven står foran en revision. For at sætte gang i debatten har vi i Green Building Council Denmark interviewet en række aktører på området, for at høre deres mening om den nuværende planlov og høre hvad de synes, der kan forbedres. For god ordens skyld skal vi understrege, at de synspunkter de interviewede interessenter udtrykker, alene står for deres regning.
Tirsdag den 2. november kl. 16.00-18.00 afholder vi sammen med Dansk Byplanlaboratorium et debatmøde om planloven. Læs mere og tilmeld dig her.
Tirsdag den 2. november kl. 16.00-18.00 afholder vi sammen med Dansk Byplanlaboratorium et debatmøde om planloven. Læs mere og tilmeld dig her.
Flere nyheder
Nyhedsarkiv
CVR-nr.: 33011105
Farvergade 17, 4. sal
1463 København K
Ny Banegårdsgade 55, 1. sal
8000 Aarhus C
UDDANNELSE & KURSER
DGNB-CERTIFICERING