METTE QVIST GIVER DEN GRØNNE STAFET VIDERE

Tags
07. Februar 2023
Rådet for Bæredygtigt Byggeri har de senere år været igennem en enorm udvikling i takt med at bygge- og ejendomsbranchen har udviklet sig. Fra at være en lille organisation med få medarbejdere for 10 år siden, der arbejdede målrettet på at få en bæredygtighedscertificering op at stå, er Rådet for Bæredygtigt Byggeri i dag en organisation med 48 ansatte, over 700 medlemmer og stor indflydelse i branchen.
Især de seneste par år har der været fart på, og ser man bare tilbage på de sidste par uger har Rådet for Bæredygtigt Byggeri lanceret DGNB Planet, DGNB 2023, sit nye navn og investor initiativet Partners for Sustainable Real Estate and Construction. 
 
CEO Mette Qvist har været den drivende kraft bag Rådet for Bæredygtigt Byggeris udvikling. Mette har igennem alle årerne med stor passion, uendeligt gåpåmod og en enorm styrke styret organisation hen, hvor den er i dag. Hun har leveret en kæmpe indsats siden Rådet for Bæredygtigt Byggeris start, og vi i bestyrelsen er meget taknemmelige for hendes arbejde, som har bidraget til, at byggeriet i dag i langt højere grad arbejder målrettet med den bæredygtige udvikling. Mette har endvidere lagt et stort stykke arbejde i at sikre, at Rådet for Bæredygtigt Byggeri og den danske bygge- og ejendomsbranche spiller en rolle på den europæiske scene, hvor Mette har været med til at vise, hvordan Danmark kan inspirere i Europa og resten verden.

Den store udvikling, som Rådet for Bæredygtigt Byggeri har gennemgået, betyder også, at organisationen nu har brug for en anden øverst i ledelsen, end den som har fungeret så fortræffeligt for organisationen hertil. 

I den forbindelse er bestyrelsen og Mette Qvist i samarbejde kommet frem til, at det er et godt tidspunkt at tage næste skridt i virksomhedens udvikling. Der skal derfor ansættes en ny CEO, som kan bidrage med erfaringer, der passer til den næste fase af Rådet for Bæredygtigt Byggeris rejse.

Fra hele bestyrelsens side skal der lyde et kæmpe stort tak til Mette for hendes enorme indsats og ildhu. Vi ønsker Mette alt det bedste, og ser frem til at se Mette blive en del af Rådet for Bæredygtigt Byggeris økosystem, så branchen fremadrettet kan have glæde af hendes store viden og passion for feltet. 
 
I relation til organisationen har bestyrelsen besluttet, at Sisse Norman Canguilhem konstitueres som CEO og sammen med Vicedirektør Frederik Waltz Søborg står for den daglige ledelse af organisationen i den kommende periode, indtil der findes en ny CEO. 
 
På vegne af bestyrelsen
Mikkel Bülow-Lehnsby og Anne Skovbro
Formand og Næstformand for Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Flere nyheder

Nyhedsarkiv
27 JUNI, 2025
Nye netværk for DGNB Konsulenter og Auditorer
Er du uddannet DGNB Konsulent eller Auditor – og vil du styrke din faglige værktøjskasse, udvide dit netværk og få sparring fra ligesindede og eksperter? Så er vores nye DGNB Netværk skabt til dig.
27 MAJ, 2025
Nyt formandskab for bestyrelsen i Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Vicedirektør og Head of Real Estate i Nykredit, Jakob Wind-Hansen, og kommende direktør i Københavns Ejendomme, Mia Manghezi, er valgt som ny forperson og næstforperson for bestyrelsen i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
11 APRIL, 2025
Nyt stort analyseprojekt skal kvalificere effekterne af certificeringer i bygge- og ejendomsbranchen
Certificeringer har gennem det seneste årti været blandt de mest brugte redskaber til at arbejde struktureret med bæredygtighedstiltag i byggeriet og har styrket branchens fokus på en lang række param
PrivatlivspolitikCookies
© Rådet for Bæredygtigt Byggeri 2025
Om os
Kontakt
Presse
Job
LOGIN