De kommende klimakrav i bygningsreglementet er et stort og nødvendigt skridt på vejen til en bygningsmasse med lavere miljø- og CO2-aftryk. Men alle bygninger kan ikke skæres over én kam, og det kan med tiden give mening at justere kravene efter bygningstyper - eller måske endda efter antal beboere eller brugere af bygningen. Det mener Christine Collin, Teamleder for Bæredygtighed, Energi & Indeklima hos Sweco.
Mange brancheaktører har i lang tid været klar til at bygge mere bæredygtigt, mens andre skal have det lange ben foran for at opfylde de skærpede klima- og dokumentationskrav. Uanset hvor langt man er, så kan bygninger med særlige krav til konstruktioner og installationer ifølge Christine Collin få svært ved at leve op til klimakravene i bygningsreglementet.
Svømmehaller og studielejligheder skiller sig ud
”Det gælder for eksempel produktionsfaciliteter eller svømmehaller med massivt betonfundament og tykke mure. Eller en bolig- eller kontorbygning i et bebygget havnemiljø, som kræver kæmpemæssige metalplader og pælefundamenter af beton og stål for at gøre bygningen stabil og holde vand ude. Det vejer tungt i det samlede CO2-regnskab, mens et byggeri med gode jordbundsforhold inde i landet i princippet kan tillade sig at opføre en mindre innovativ bygning rent klimamæssigt, fordi fundamentet kan udføres mindre CO2-tungt,” forklarer Christine Collin.
Hun fremhæver, at også boligbyggeri med mange små lejligheder, fx studielejligheder, kan få svært ved at overholde de nye klimakrav om livscyklusvurdering (LCA) på alle bygninger fra 2023 og maximalt 12 kg CO2-ækv/m²/år til bygninger over 1.000 m². For der bliver brugt mange materialer pr. kvadratmeter til at bygge de mange ”bokse” oven på hinanden.
”Det er som udgangspunkt mere bæredygtigt at bo mange personer på få kvadratmeter. Derfor giver det mening fx at udregne CO2-forbruget pr. person i stedet for at gøre det op pr. kvadratmeter. Simpelthen for at undgå byggerier med flere kvadratmeter end nødvendigt for at opnå en lavere CO2-udledning pr. kvadratmeter,” siger Christine Collin.
Et skridt foran nye krav
Christine Collin og hendes kolleger skal konstant navigere i krydsfeltet mellem æstetisk, funktionel og banebrydende arkitektur og nuværende samt kommende krav til mere bæredygtigt byggeri. Som arkitekter, ingeniører og bæredygtighedsrådgivere er Sweco derfor om nogen nødt til at være på forkant med udviklingen, så de nye eller renoverede bygninger lever op til klimakravene både i år, næste år og i mange årtier frem. Og her spiller data en vigtig rolle.
”Det er data fra omkring 60 bygninger, der udgør datagrundlaget for klimakravene i det nye bygningsreglement, der træder i kraft i 2023. Det er et udmærket datagrundlag, som dog sagtens kunne bredes ud i lyset af de mange forskellige bygningstyper, formål, størrelse, lokationer og geologiske forhold, kravene skal dække. Vi skal sikre, at vi fremadrettet systematisk øger datagrundlaget og løbende skærper bygningsreglementet baseret på en bredtfavnende datamængde,” påpeger Christine Collin.
Fokus på sociale parametre
Rom blev ikke bygget på en dag, men når det gælder den bæredygtige udvikling af byggeri, så skal branchen omstille sig inden for en relativt kort årrække. Og det giver ifølge Christine Collin ikke mening at fokusere ensidigt på CO2-reduktioner, for bæredygtighed har også en social dimension og andre faktorer såsom biodiversitet, der ikke kan måles i en livscyklusvurdering.
”Vi står midt i en klimakrise og vi bør nøje overveje hvad, hvorfor og hvordan vi bygger. Det gode ved de nye klimakrav er, at markedet i langt højere grad vil blive drevet af hensyn til klima og miljø. Det er ikke længere nok at opføre eller renovere bygninger, som er en god forretning, hvis ikke projektet går i en bæredygtig retning. Og den grønne dagsorden er så stærk, at mange aktører allerede nu er åbne for at sætte barren højere end bygningsreglementet foreskriver,” siger Christine Collin.
Hun peger på, at mens der i det kommende bygningsreglement bliver skarpt fokus på CO2-ækvivalenter, så regner man hos Sweco og i mange andre arkitekt- og rådgivningsvirksomheder på adskillige andre miljøpåvirkninger.
”Den globale opvarmning kender ikke geografiske grænser, og det giver mening at se, hvilke afledte konsekvenser det enkelte byggemateriale har på nærområdet, hvor råmaterialerne stammer fra, og hvad transporten koster på CO2-kontoen etc. Forskere er også begyndt at gå i dybden med social bæredygtighed såsom arbejdsvilkår for de mennesker, der har tilvejebragt materialerne. Det bliver formentlig et parameter, når vi i fremtiden skal måle på bæredygtighedstiltag ved et byggeprojekt,” vurderer Christine Collin og fortsætter:
Krav til biodiversitet
”Ser vi på den korte bane, bør vi fokusere på at inkludere biodiversitet som et måleparameter. Vi står i en biodiversitetskrise, som i modsætning til den globale opvarmning er irreversibel. Vi får ikke tabte arter og dyreliv tilbage, mens vi stadig har mulighed for at mindske den globale opvarmning og endda optage CO2 fra atmosfæren igen. Derfor bør vi sætte krav til biodiversitet som en del af de samlede bæredygtighedsparametre i projekter.”
Hun slutter desuden med at minde om, at det også er vigtigt at se den eksisterende bygningsmasse som en materialebank til genanvendelse og cirkulær produktion af byggematerialer. I stedet for at tære på klodens jomfruelige råmaterialer, hver gang en bygning skal renoveres eller opføres fra grunden.
Mange brancheaktører har i lang tid været klar til at bygge mere bæredygtigt, mens andre skal have det lange ben foran for at opfylde de skærpede klima- og dokumentationskrav. Uanset hvor langt man er, så kan bygninger med særlige krav til konstruktioner og installationer ifølge Christine Collin få svært ved at leve op til klimakravene i bygningsreglementet.
Svømmehaller og studielejligheder skiller sig ud
”Det gælder for eksempel produktionsfaciliteter eller svømmehaller med massivt betonfundament og tykke mure. Eller en bolig- eller kontorbygning i et bebygget havnemiljø, som kræver kæmpemæssige metalplader og pælefundamenter af beton og stål for at gøre bygningen stabil og holde vand ude. Det vejer tungt i det samlede CO2-regnskab, mens et byggeri med gode jordbundsforhold inde i landet i princippet kan tillade sig at opføre en mindre innovativ bygning rent klimamæssigt, fordi fundamentet kan udføres mindre CO2-tungt,” forklarer Christine Collin.
Hun fremhæver, at også boligbyggeri med mange små lejligheder, fx studielejligheder, kan få svært ved at overholde de nye klimakrav om livscyklusvurdering (LCA) på alle bygninger fra 2023 og maximalt 12 kg CO2-ækv/m²/år til bygninger over 1.000 m². For der bliver brugt mange materialer pr. kvadratmeter til at bygge de mange ”bokse” oven på hinanden.
”Det er som udgangspunkt mere bæredygtigt at bo mange personer på få kvadratmeter. Derfor giver det mening fx at udregne CO2-forbruget pr. person i stedet for at gøre det op pr. kvadratmeter. Simpelthen for at undgå byggerier med flere kvadratmeter end nødvendigt for at opnå en lavere CO2-udledning pr. kvadratmeter,” siger Christine Collin.
Et skridt foran nye krav
Christine Collin og hendes kolleger skal konstant navigere i krydsfeltet mellem æstetisk, funktionel og banebrydende arkitektur og nuværende samt kommende krav til mere bæredygtigt byggeri. Som arkitekter, ingeniører og bæredygtighedsrådgivere er Sweco derfor om nogen nødt til at være på forkant med udviklingen, så de nye eller renoverede bygninger lever op til klimakravene både i år, næste år og i mange årtier frem. Og her spiller data en vigtig rolle.
”Det er data fra omkring 60 bygninger, der udgør datagrundlaget for klimakravene i det nye bygningsreglement, der træder i kraft i 2023. Det er et udmærket datagrundlag, som dog sagtens kunne bredes ud i lyset af de mange forskellige bygningstyper, formål, størrelse, lokationer og geologiske forhold, kravene skal dække. Vi skal sikre, at vi fremadrettet systematisk øger datagrundlaget og løbende skærper bygningsreglementet baseret på en bredtfavnende datamængde,” påpeger Christine Collin.
Fokus på sociale parametre
Rom blev ikke bygget på en dag, men når det gælder den bæredygtige udvikling af byggeri, så skal branchen omstille sig inden for en relativt kort årrække. Og det giver ifølge Christine Collin ikke mening at fokusere ensidigt på CO2-reduktioner, for bæredygtighed har også en social dimension og andre faktorer såsom biodiversitet, der ikke kan måles i en livscyklusvurdering.
”Vi står midt i en klimakrise og vi bør nøje overveje hvad, hvorfor og hvordan vi bygger. Det gode ved de nye klimakrav er, at markedet i langt højere grad vil blive drevet af hensyn til klima og miljø. Det er ikke længere nok at opføre eller renovere bygninger, som er en god forretning, hvis ikke projektet går i en bæredygtig retning. Og den grønne dagsorden er så stærk, at mange aktører allerede nu er åbne for at sætte barren højere end bygningsreglementet foreskriver,” siger Christine Collin.
Hun peger på, at mens der i det kommende bygningsreglement bliver skarpt fokus på CO2-ækvivalenter, så regner man hos Sweco og i mange andre arkitekt- og rådgivningsvirksomheder på adskillige andre miljøpåvirkninger.
”Den globale opvarmning kender ikke geografiske grænser, og det giver mening at se, hvilke afledte konsekvenser det enkelte byggemateriale har på nærområdet, hvor råmaterialerne stammer fra, og hvad transporten koster på CO2-kontoen etc. Forskere er også begyndt at gå i dybden med social bæredygtighed såsom arbejdsvilkår for de mennesker, der har tilvejebragt materialerne. Det bliver formentlig et parameter, når vi i fremtiden skal måle på bæredygtighedstiltag ved et byggeprojekt,” vurderer Christine Collin og fortsætter:
Krav til biodiversitet
”Ser vi på den korte bane, bør vi fokusere på at inkludere biodiversitet som et måleparameter. Vi står i en biodiversitetskrise, som i modsætning til den globale opvarmning er irreversibel. Vi får ikke tabte arter og dyreliv tilbage, mens vi stadig har mulighed for at mindske den globale opvarmning og endda optage CO2 fra atmosfæren igen. Derfor bør vi sætte krav til biodiversitet som en del af de samlede bæredygtighedsparametre i projekter.”
Hun slutter desuden med at minde om, at det også er vigtigt at se den eksisterende bygningsmasse som en materialebank til genanvendelse og cirkulær produktion af byggematerialer. I stedet for at tære på klodens jomfruelige råmaterialer, hver gang en bygning skal renoveres eller opføres fra grunden.
Flere nyheder
Nyhedsarkiv
CVR-nr.: 33011105
Farvergade 17, 4. sal
1463 København K
Ny Banegårdsgade 55, 1. sal
8000 Aarhus C
UDDANNELSE & KURSER
DGNB-CERTIFICERING