CO2-aftrykket falder markant, når man benytter produktspecifikke miljøvaredeklarationer, konkluderer to nye rapporter. Detaljerede data belønner de innovative materialeproducenter, som udvikler mere miljøvenlige produkter.
Med produktspecifikke EPD’er, får man et mere retvisende billede af en bygnings miljøpåvirkning. To nye rapporter peger begge på, at de produktspecifikke miljøvaredeklarationer giver et mere præcist – og lavere – klimaaftryk, når man regner miljøpåvirkninger i livscyklusvurderingen (LCA).
I sig selv får man hverken et større eller mindre CO2-aftryk af, at man får en mere præcis beregning. Alligevel ser teknisk konsulent Trine Bentzen, Green Building Council Denmark, konklusionen som særdeles positiv.
CO2-krav skærpes løbende:
Illustration er fra BUILD's rapport 'Tilgængelighed og betydning af EPD'er'.
”Med produktspecifikke EPD’er bliver de producenter, som udvikler produkter med et lavere miljø- og klimaaftryk, belønnet i LCA-vurderingen. LCA har været en del af DGNB siden starten, og fra 2023 får vi LCA ind i bygningsreglementet. De to nye rapporter viser, at LCA ikke blot kvantificerer miljøpåvirkningen. Det kommer også til at blive en katalysator for innovation af mere bæredygtige materialer,” siger hun.
I rapporten ’CO2-besparelser ved konventionelt byggeri’ har Rambøll analyseret klimapåvirkninger på et enfamiliehus, et rækkehus og en etagebolig. De har sammenlignet en case med generiske miljødata med produktspecifikke miljødata for de bedste af de tilgængelige konventionelle byggematerialer. For enfamiliehuse bliver resultatet af CO2-beregningen 30 pct. lavere, når man anvender de produktspecifikke data. For et rækkehus bliver resultatet 24 pct. lavere, og 14 pct. for etageboliger.
En mursten er ikke bare en mursten
Konklusionen i en ny rapport fra BUILD peger i samme retning. I analysen ’Tilgængelighed og betydning af EPD’er’ peger professor Harpa Birgisdottir og tre medforfattere på, at der inden for samme materialetyper, kan være store forskel på miljø- og klimapåvirkning. Som Harpa Birgisdottir udtrykker det:
”En mursten er ikke bare en mursten. Vores rapport viser, at der er stor spredning i emissionerne for forskellige materialegrupper, og at brugen af præcise data for materialer vil give os mere retvisende resultat, når vi beregner bygningers klimapåvirkning”.
Med den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som et bredt politisk flertal blev enige om i foråret, bliver LCA et fra 2023 et krav for alle bygninger over 1000 kvadratmeter. Med forliget er samtidig aftalt, at grænseværdierne for CO2 løbende bliver strammet. I bygningsreglementet bliver CO2-grænseværdien fra 2023 frem til 2029 reduceret fra 12 til 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. I den frivillige bæredygtighedsklasse reduceres med endnu skrappere krav. De eksakte tal er dog ikke endeligt fastlagt.
I DGNB-systemet er CO2-aftrykket, som fremkommer via livscyklusvurderingen, et af de afgørende målepunkter. Når kravene løbende skærpes, bliver der sat pres i hele byggeriets værdikæde.
”Vi oplever i øjeblikket stigende interesse for DGNB. Med flere produktspecifikke EPD’er har rådgivere og entreprenører mulighed for at vælge materialer på et mere oplyst grundlag, så de kan opveje forskellige løsninger, når bygherren ønsker at bygge efter DGNB-systemet. Både DGNB og det generelle krav om livscyklusvurderinger sætter gang i en konstruktiv konkurrence om at udvikle mere klimavenlige materialer. De materialeproducenter, som kan levere produktspecifikke EPD’er, bidrager til åbenhed om, hvordan deres materialer fremstilles og bliver belønnet ved at være konkurrencedygtige på DGNB,” siger Trine Bentzen.
Med produktspecifikke EPD’er, får man et mere retvisende billede af en bygnings miljøpåvirkning. To nye rapporter peger begge på, at de produktspecifikke miljøvaredeklarationer giver et mere præcist – og lavere – klimaaftryk, når man regner miljøpåvirkninger i livscyklusvurderingen (LCA).
I sig selv får man hverken et større eller mindre CO2-aftryk af, at man får en mere præcis beregning. Alligevel ser teknisk konsulent Trine Bentzen, Green Building Council Denmark, konklusionen som særdeles positiv.
CO2-krav skærpes løbende:
Illustration er fra BUILD's rapport 'Tilgængelighed og betydning af EPD'er'.
”Med produktspecifikke EPD’er bliver de producenter, som udvikler produkter med et lavere miljø- og klimaaftryk, belønnet i LCA-vurderingen. LCA har været en del af DGNB siden starten, og fra 2023 får vi LCA ind i bygningsreglementet. De to nye rapporter viser, at LCA ikke blot kvantificerer miljøpåvirkningen. Det kommer også til at blive en katalysator for innovation af mere bæredygtige materialer,” siger hun.
I rapporten ’CO2-besparelser ved konventionelt byggeri’ har Rambøll analyseret klimapåvirkninger på et enfamiliehus, et rækkehus og en etagebolig. De har sammenlignet en case med generiske miljødata med produktspecifikke miljødata for de bedste af de tilgængelige konventionelle byggematerialer. For enfamiliehuse bliver resultatet af CO2-beregningen 30 pct. lavere, når man anvender de produktspecifikke data. For et rækkehus bliver resultatet 24 pct. lavere, og 14 pct. for etageboliger.
En mursten er ikke bare en mursten
Konklusionen i en ny rapport fra BUILD peger i samme retning. I analysen ’Tilgængelighed og betydning af EPD’er’ peger professor Harpa Birgisdottir og tre medforfattere på, at der inden for samme materialetyper, kan være store forskel på miljø- og klimapåvirkning. Som Harpa Birgisdottir udtrykker det:
”En mursten er ikke bare en mursten. Vores rapport viser, at der er stor spredning i emissionerne for forskellige materialegrupper, og at brugen af præcise data for materialer vil give os mere retvisende resultat, når vi beregner bygningers klimapåvirkning”.
Med den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som et bredt politisk flertal blev enige om i foråret, bliver LCA et fra 2023 et krav for alle bygninger over 1000 kvadratmeter. Med forliget er samtidig aftalt, at grænseværdierne for CO2 løbende bliver strammet. I bygningsreglementet bliver CO2-grænseværdien fra 2023 frem til 2029 reduceret fra 12 til 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. I den frivillige bæredygtighedsklasse reduceres med endnu skrappere krav. De eksakte tal er dog ikke endeligt fastlagt.
I DGNB-systemet er CO2-aftrykket, som fremkommer via livscyklusvurderingen, et af de afgørende målepunkter. Når kravene løbende skærpes, bliver der sat pres i hele byggeriets værdikæde.
”Vi oplever i øjeblikket stigende interesse for DGNB. Med flere produktspecifikke EPD’er har rådgivere og entreprenører mulighed for at vælge materialer på et mere oplyst grundlag, så de kan opveje forskellige løsninger, når bygherren ønsker at bygge efter DGNB-systemet. Både DGNB og det generelle krav om livscyklusvurderinger sætter gang i en konstruktiv konkurrence om at udvikle mere klimavenlige materialer. De materialeproducenter, som kan levere produktspecifikke EPD’er, bidrager til åbenhed om, hvordan deres materialer fremstilles og bliver belønnet ved at være konkurrencedygtige på DGNB,” siger Trine Bentzen.
Rapporter
Rapporten 'CO2-besparelser ved konventionelt byggeri' er udarbejdet af Rambøll for Danske Tegl, Dansk Beton og Varmeisoleringsforeningen, og den kan hentes her.
Analysen 'Tilgængelighed og betydning af EPD’er' er skrevet af fire forskere fra BUILD. Emilie Brisson Jørgensen, Buket Tozan, Christian Grau Sørensen og Harpa Birgisdóttir. Den kan hentes her.
Analysen 'Tilgængelighed og betydning af EPD’er' er skrevet af fire forskere fra BUILD. Emilie Brisson Jørgensen, Buket Tozan, Christian Grau Sørensen og Harpa Birgisdóttir. Den kan hentes her.
EPD - miljøvaredeklaration
Miljøvaredeklarationer, (EPD - Environmental Product Declaration), er basis for livscyklusvurderinger, hvor et byggeris miljøpåvirkning fra råvareudvinding til nedrivning udregnes.
For en række produkter kan man regne med produktspecifikke EPD’er, mens man på andre områder er henvist til at regne med generiske branchetal. For at sikre troværdigheden er de typisk en anelse mere konservative. Med branchespecifikke EPD’er vil påvirkningen på miljø og klima som hovedregel være større, da man skal dække de mindst miljøvenlige produkter.
Et eksempel er stål. Stål fra stålværker, som får energi baseret på kul, vil have et langt større CO2-aftryk end stål fra værker, som får energi fra vandkraftværker.
For en række produkter kan man regne med produktspecifikke EPD’er, mens man på andre områder er henvist til at regne med generiske branchetal. For at sikre troværdigheden er de typisk en anelse mere konservative. Med branchespecifikke EPD’er vil påvirkningen på miljø og klima som hovedregel være større, da man skal dække de mindst miljøvenlige produkter.
Et eksempel er stål. Stål fra stålværker, som får energi baseret på kul, vil have et langt større CO2-aftryk end stål fra værker, som får energi fra vandkraftværker.
Flere nyheder
Nyhedsarkiv
27 MAJ, 2025
Nyt formandskab for bestyrelsen i Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Vicedirektør og Head of Real Estate i Nykredit, Jakob Wind-Hansen, og kommende direktør i Københavns Ejendomme, Mia Manghezi, er valgt som ny forperson og næstforperson for bestyrelsen i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
11 APRIL, 2025
Nyt stort analyseprojekt skal kvalificere effekterne af certificeringer i bygge- og ejendomsbranchen
Certificeringer har gennem det seneste årti været blandt de mest brugte redskaber til at arbejde struktureret med bæredygtighedstiltag i byggeriet og har styrket branchens fokus på en lang række param
01 APRIL, 2025
Members Morning Briefing: Viden og inspiration til morgenmad
Fra maj kan du som medlem af Rådet for Bæredygtigt Byggeri begynde din dag med viden, inspiration og netværk med andre medlemmer. Her dykker vi ned i den nyeste udvikling og best practice inden for bæredygtighed i bygge- og ejendomsbranchen. ’Members Morning Briefing’ finder sted 3 gange årligt.
CVR-nr.: 33011105
Farvergade 17, 4. sal
1463 København K
Ny Banegårdsgade 55, 1. sal
8000 Aarhus C
UDDANNELSE & KURSER
DGNB-CERTIFICERING