CO2-aftrykket falder markant, når man benytter produktspecifikke miljøvaredeklarationer, konkluderer to nye rapporter. Detaljerede data belønner de innovative materialeproducenter, som udvikler mere miljøvenlige produkter.
Med produktspecifikke EPD’er, får man et mere retvisende billede af en bygnings miljøpåvirkning. To nye rapporter peger begge på, at de produktspecifikke miljøvaredeklarationer giver et mere præcist – og lavere – klimaaftryk, når man regner miljøpåvirkninger i livscyklusvurderingen (LCA).
I sig selv får man hverken et større eller mindre CO2-aftryk af, at man får en mere præcis beregning. Alligevel ser teknisk konsulent Trine Bentzen, Green Building Council Denmark, konklusionen som særdeles positiv.
CO2-krav skærpes løbende:
Illustration er fra BUILD's rapport 'Tilgængelighed og betydning af EPD'er'.
”Med produktspecifikke EPD’er bliver de producenter, som udvikler produkter med et lavere miljø- og klimaaftryk, belønnet i LCA-vurderingen. LCA har været en del af DGNB siden starten, og fra 2023 får vi LCA ind i bygningsreglementet. De to nye rapporter viser, at LCA ikke blot kvantificerer miljøpåvirkningen. Det kommer også til at blive en katalysator for innovation af mere bæredygtige materialer,” siger hun.
I rapporten ’CO2-besparelser ved konventionelt byggeri’ har Rambøll analyseret klimapåvirkninger på et enfamiliehus, et rækkehus og en etagebolig. De har sammenlignet en case med generiske miljødata med produktspecifikke miljødata for de bedste af de tilgængelige konventionelle byggematerialer. For enfamiliehuse bliver resultatet af CO2-beregningen 30 pct. lavere, når man anvender de produktspecifikke data. For et rækkehus bliver resultatet 24 pct. lavere, og 14 pct. for etageboliger.
En mursten er ikke bare en mursten
Konklusionen i en ny rapport fra BUILD peger i samme retning. I analysen ’Tilgængelighed og betydning af EPD’er’ peger professor Harpa Birgisdottir og tre medforfattere på, at der inden for samme materialetyper, kan være store forskel på miljø- og klimapåvirkning. Som Harpa Birgisdottir udtrykker det:
”En mursten er ikke bare en mursten. Vores rapport viser, at der er stor spredning i emissionerne for forskellige materialegrupper, og at brugen af præcise data for materialer vil give os mere retvisende resultat, når vi beregner bygningers klimapåvirkning”.
Med den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som et bredt politisk flertal blev enige om i foråret, bliver LCA et fra 2023 et krav for alle bygninger over 1000 kvadratmeter. Med forliget er samtidig aftalt, at grænseværdierne for CO2 løbende bliver strammet. I bygningsreglementet bliver CO2-grænseværdien fra 2023 frem til 2029 reduceret fra 12 til 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. I den frivillige bæredygtighedsklasse reduceres med endnu skrappere krav. De eksakte tal er dog ikke endeligt fastlagt.
I DGNB-systemet er CO2-aftrykket, som fremkommer via livscyklusvurderingen, et af de afgørende målepunkter. Når kravene løbende skærpes, bliver der sat pres i hele byggeriets værdikæde.
”Vi oplever i øjeblikket stigende interesse for DGNB. Med flere produktspecifikke EPD’er har rådgivere og entreprenører mulighed for at vælge materialer på et mere oplyst grundlag, så de kan opveje forskellige løsninger, når bygherren ønsker at bygge efter DGNB-systemet. Både DGNB og det generelle krav om livscyklusvurderinger sætter gang i en konstruktiv konkurrence om at udvikle mere klimavenlige materialer. De materialeproducenter, som kan levere produktspecifikke EPD’er, bidrager til åbenhed om, hvordan deres materialer fremstilles og bliver belønnet ved at være konkurrencedygtige på DGNB,” siger Trine Bentzen.
Med produktspecifikke EPD’er, får man et mere retvisende billede af en bygnings miljøpåvirkning. To nye rapporter peger begge på, at de produktspecifikke miljøvaredeklarationer giver et mere præcist – og lavere – klimaaftryk, når man regner miljøpåvirkninger i livscyklusvurderingen (LCA).
I sig selv får man hverken et større eller mindre CO2-aftryk af, at man får en mere præcis beregning. Alligevel ser teknisk konsulent Trine Bentzen, Green Building Council Denmark, konklusionen som særdeles positiv.
CO2-krav skærpes løbende:
Illustration er fra BUILD's rapport 'Tilgængelighed og betydning af EPD'er'.
”Med produktspecifikke EPD’er bliver de producenter, som udvikler produkter med et lavere miljø- og klimaaftryk, belønnet i LCA-vurderingen. LCA har været en del af DGNB siden starten, og fra 2023 får vi LCA ind i bygningsreglementet. De to nye rapporter viser, at LCA ikke blot kvantificerer miljøpåvirkningen. Det kommer også til at blive en katalysator for innovation af mere bæredygtige materialer,” siger hun.
I rapporten ’CO2-besparelser ved konventionelt byggeri’ har Rambøll analyseret klimapåvirkninger på et enfamiliehus, et rækkehus og en etagebolig. De har sammenlignet en case med generiske miljødata med produktspecifikke miljødata for de bedste af de tilgængelige konventionelle byggematerialer. For enfamiliehuse bliver resultatet af CO2-beregningen 30 pct. lavere, når man anvender de produktspecifikke data. For et rækkehus bliver resultatet 24 pct. lavere, og 14 pct. for etageboliger.
En mursten er ikke bare en mursten
Konklusionen i en ny rapport fra BUILD peger i samme retning. I analysen ’Tilgængelighed og betydning af EPD’er’ peger professor Harpa Birgisdottir og tre medforfattere på, at der inden for samme materialetyper, kan være store forskel på miljø- og klimapåvirkning. Som Harpa Birgisdottir udtrykker det:
”En mursten er ikke bare en mursten. Vores rapport viser, at der er stor spredning i emissionerne for forskellige materialegrupper, og at brugen af præcise data for materialer vil give os mere retvisende resultat, når vi beregner bygningers klimapåvirkning”.
Med den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som et bredt politisk flertal blev enige om i foråret, bliver LCA et fra 2023 et krav for alle bygninger over 1000 kvadratmeter. Med forliget er samtidig aftalt, at grænseværdierne for CO2 løbende bliver strammet. I bygningsreglementet bliver CO2-grænseværdien fra 2023 frem til 2029 reduceret fra 12 til 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. I den frivillige bæredygtighedsklasse reduceres med endnu skrappere krav. De eksakte tal er dog ikke endeligt fastlagt.
I DGNB-systemet er CO2-aftrykket, som fremkommer via livscyklusvurderingen, et af de afgørende målepunkter. Når kravene løbende skærpes, bliver der sat pres i hele byggeriets værdikæde.
”Vi oplever i øjeblikket stigende interesse for DGNB. Med flere produktspecifikke EPD’er har rådgivere og entreprenører mulighed for at vælge materialer på et mere oplyst grundlag, så de kan opveje forskellige løsninger, når bygherren ønsker at bygge efter DGNB-systemet. Både DGNB og det generelle krav om livscyklusvurderinger sætter gang i en konstruktiv konkurrence om at udvikle mere klimavenlige materialer. De materialeproducenter, som kan levere produktspecifikke EPD’er, bidrager til åbenhed om, hvordan deres materialer fremstilles og bliver belønnet ved at være konkurrencedygtige på DGNB,” siger Trine Bentzen.
Flere nyheder
Nyhedsarkiv
11 APRIL, 2025
Nyt stort analyseprojekt skal kvalificere effekterne af certificeringer i bygge- og ejendomsbranchen
Certificeringer har gennem det seneste årti været blandt de mest brugte redskaber til at arbejde struktureret med bæredygtighedstiltag i byggeriet og har styrket branchens fokus på en lang række param
01 APRIL, 2025
Members Morning Briefing: Viden og inspiration til morgenmad
Fra maj kan du som medlem af Rådet for Bæredygtigt Byggeri begynde din dag med viden, inspiration og netværk med andre medlemmer. Her dykker vi ned i den nyeste udvikling og best practice inden for bæredygtighed i bygge- og ejendomsbranchen. ’Members Morning Briefing’ finder sted 3 gange årligt.
11 FEBRUAR, 2025
3 x arrangementer: Værdien af renovering – Perspektiver på fremtidens renoveringer
I samarbejde med Realdania inviterer Rådet for Bæredygtigt Byggeri til tre arrangementer om fremtidens renoveringer med fokus på hhv. den klimamæssige, økonomiske og arkitektoniske værdi ved renoverin
CVR-nr.: 33011105
Farvergade 17, 4. sal
1463 København K
Ny Banegårdsgade 55, 1. sal
8000 Aarhus C
UDDANNELSE & KURSER
DGNB-CERTIFICERING