Vi har glædet os! Nu er vi nemlig klar med en taksonomimanual til kategorierne opførelse af nye bygninger og renovering af eksisterende bygninger. Gennem manualerne kan finansielle aktiviteters taksonomi-compliance ift. nye bygninger og renoveringer tredjepartsverificeres. Manualerne indeholder en tolkning af EU-taksonomiens tekniske screeningskriterier og tilhørende dokumentationskrav.
Vores taksonomimanual er resultatet af et gennemgribende studie af EU-taksonomien, som vi har udført i samarbejde med forskellige interessenter herunder CPEA (Climate Positive Europe Alliance) samt en række danske virksomheder og eksperter. Formålet med samarbejdet har været at etablere en fælles tolkning af taksonomikriterierne. Nu åbner vi op for, at hele branchen kan kommentere på vores konklusioner.
––––––––––––––––––––––––––––––––
Lanceringen omfatter ManualerAndet- Taksonomimatrix: til vurdering af, hvorvidt taksonomikriterierne er opfyldt, og om der opnås taksonomi-compliance. Versionen er ulåst. Ved en egentlig vurdering skal der benyttes en låst version af matricen (opdateret 29/09-2022)
- TEC1.6 Værktøj: forslag til værktøj som kan benyttes til dokumentation af taksonomikriteriet M4.3 Byggeteknik
- ENV1.2 Værktøj: forslag til værktøj som kan benyttes til dokumentation af taksonomikriteriet M5.2
––––––––––––––––––––––––––––––––
Før sommeren udgav vi taksonomimanualen for ’erhvervelse og ejerskab af ejendomme’. Den er allerede i brug og kan findes
her. Du kan også læse mere om, hvordan vi i Green Building Council Denmark arbejder med EU taksonomien
her.Lanceringsevents og yderligere brancheinput Med denne offentliggørelse stiller vi tolkningerne, dokumentationskrav og best-practice proces for compliance til rådighed for branchen og vi åbner op for, at alle interesserede kan komme med input og kommentarer til vores materiale.
Det gør vi fordi, at EU-taksonomien er en vigtig del af den grønne omstilling på europæisk plan, og en fælles forståelse af kravene er med til at sikre en effektiv omstilling.
Fysisk arrangement – 6. oktober kl. 15-17 i København K
Læs mere og tilmeld dig
her.
Webinar– 7. oktober kl. 10-12 på Teams
Læs mere og tilmeld dig
her.
Kommentarer og input sendes pr. mail til teknisk konsulent Amal El-Kaswani på
amal.el-kaswani@dk-gbc.dk. Svar modtages også til de to lanceringer.
Løbende udvikling af taksonomimaterialetVi får fortsat input fra virksomheder omkring taksonomiens tekniske screeningskriterier, deres opfattelse af kravene og indflydelse på bygningsværdi og muligheder for investering. Inputtene er både fra byggebranchen og den finansielle sektor. Alt i alt afspejler dette netop, at EU Taksonomien er ny og i nogle tilfælde utydelig, den berører flere brancher og sektorer og ikke mindst afspejler inputtene, at EU Taksonomien løbende bliver reguleret og udvidet afhængigt af brancheniveau og hvad der er muligt at opnå.
Vi mangler fortsat afklaring på nogle punkter i EU Taksonomien. Det gælder specifikt følgende tekniske screeningskriterier:
DNSH-kriterie for M3. Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer: Taksonomien stiller krav til at installationsspecifikke værdier for WC'er har en maksimal gennemsnitlig skyllemængde på 3,5 liter. CPEA tager i forbindelse med et taksonomistudie for cirkulær økonomi udgangspunkt i de installationsspecifikke værdier ved beregning af den gennemsnitlige skyllemængde, dvs. (1 stort skyl + 1 lille skyl)/2. Dog er der varierende tolkninger af begrebet gennemsnitlig skyllemængde. En anden tolkning er netop, at der skal tages udgangspunkt i det daglige forbrug per person som i certificeringssystemet Breeam og DGNB.
DNSH-kriterie for M5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening:1. Taksonomien stiller krav til en formaldehydemission på max 0,06 mg pr. m³ materiale/komponent. Taksonomien henviser dog til et tillæg til bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, som endnu ikke er vedtaget, men forventes vedtaget i 4. kvartal 2022 med en 3-årig overgangsfase. Derfor vurderer GBC, at der kan tages udgangspunkt i den eksisterende grænseværdi på 0,12 mg/ m³, indtil en anden grænse træder i kraft.
2. Med reference til bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 henvises til test af bygningskomponenter- og materiale ud fra de angivne testbetingelser til standard EN 717-1 og kammertest værdier. GBC vurderer, at det for bygninger er mere retvisende at benytte metoden, hvor afgasningen måles på rumniveau fremfor metoden, hvor der måles på materiale-/komponentniveau.
DNSH-kriterie for M6. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer:
Da der endnu ikke er offentliggjort tekniske screeningskriterier for væsentlige bidrag for M6, er det meget sparsomt, hvad vi har af tekst at gå ud fra, når vi skal vurdere aktiviteterne i forhold til princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Særligt kravet om at nybyggeriet ikke er bygget på agerjord og dyrkningsarealer med moderat til høj jordfrugtbarhed og underjordisk biodiversitet ”som omhandlet i EU's LUCAS-undersøgelse” er svært håndtérbart, da de nødvendige definitioner ikke er tilknyttet, og ikke umiddelbart fremgår af kilderne, som taksonomien henviser til.
Indtil der foreligger en mere uddybende vejledning til, eller erfaringer med, DNSH-kriteriet for M6 kan landbrugsjord og andre arealer med potentiale for at binde organisk kulstof i jorden, også hvor disse er overgået til byzone, ikke godkendes.