EN GRØNNERE PLANLOV: Giv kommunalbestyrelserne mulighed for at stille krav til materialer og genanvendelse. Græsset skal have lov at gro og vi skal tænke mere end arkitektur, når vi snakker om bevaringsværdige bygninger, sådan lyder nogle af ønskerne til en ny planlov fra Sune Porse Carlsen, der har tæt på tyve års erfaring som planlægger.
”Grundlæggende er det let at se, at planloven er skrevet, før klima- og biodiversitetskrisen kom på dagsordenen for alvor. Jeg synes, at klima og den bæredygtige udvikling skal stå skarpere i planlovens formålsparagraf. Og så skal vi have flere muligheder i lokalplankataloget for at følge op med præcise krav. Byggeriets parter er langt med at tænke i nye, klimavenlige baner, synes jeg. Dér halter lokalplanerne lidt efter”.
Igennem næsten tyve år har Sune Porse Carlsen arbejdet med planlægning og lokalplaner, og han ser et oplagt behov for at klima og miljø skal fylde meget mere, når planloven kommer til revision.
”Det vil være oplagt, at et byråd skal kunne stille krav om, at man skal anvende genbrugsmaterialer, eller at materialer fra bygninger, som skal rives ned, skal genbruges. Mange kommuner er ambitiøse i deres egne byggerier og drift. Jeg synes, de skal have mulighed for at stille krav til andre. Det er i lokalplanerne, at byrådet kan forpligte kommunens borgere og virksomheder,” siger han.
Lokalplankataloget er en liste med mulige krav, som kommunerne kan stille. Det er ikke en liste med krav, som kommunerne skal stille. Lokalplankataloget bliver derfor brugt vidt forskelligt fra kommune til kommune, understreger Sune Porsen Carlsen. Ud fra hans erfaring vil det være de kommuner, som er i vækst og i forvejen er profileret på bæredygtighedsinitiativer, som primært vil bruge en muligheden for skærpede krav. Derfor skal man nok også tænke i at hæve barren for de nationale krav.
Bevaringsværdighed kan være mange ting”Jeg kan se en række oplagte muligheder omkring planloven, fordi det er et område, jeg kender. Man siger jo, at når man har en hammer, bliver alle udfordringer til søm. Der er andre områder, som jeg kender mindre godt, som helt klart også skal tænkes ind,” siger han.
Også planlovens paragraf 49, som handler om bevaringsværdige bygninger, kan trænge til at blive set efter. Når der i dag stilles krav om bevaring er udgangspunktet stort set altid bygningernes arkitektoniske og kulturhistoriske værdi. Her er der behov for at tænke bredere. For ud fra et klimasynspunkt vil der ofte være fordele ved at bevare og renovere i stedet for at nedrivning og nybygning.
”Med den nuværende formulering, tror jeg, at mange kommuner er forsigtige med at stille krav til bevaring, fordi paragraffen fastslår, at kommunen kan have pligt til at overtage bevaringsværdige bygninger,” siger Sune Porse Carlsen.
Lad græsset groIkke bare skal flere bygninger have lov til at blive stående. Græsset skal i højere grad have lov til vokse frit, mener Sune Porse Carlsen.
”Lokalplaner skal kunne bidrage til øget naturværdi. Lige nu kan du stille krav til ny beplantning og bevaring af træer, og det er fint. Men lokalplanerne kan bidrage mere, hvis man også kan stille krav til driften. Der kan f.eks. være forbud mod brug af kunstgødning. Eller at græsset ikke slås så hyppigt, så der grobund for vilde plantearter og flere insekter.
Sune Porse Carlsen har en klar opfordring til politikerne, hvis de er tilbageholdende med at tænke klima og miljø i planloven.
”Hvis de ikke tør åbne bredt, så må de i det mindste åbne muligheder i frikommuneforsøg, hvor man giver nogle få kommuner lejlighed til at prøve nye veje med lokalplanerne,” siger han.
Læs de øvrige artikler i vores serie om ’En grønnere planlov’:Nyborg-borgmester vil have løsning på elbils-paradoksInfrastruktur er også et klima-værktøjStationsnærhed kan spare masser af CO2Planchef savner national planlægning og efterspørger en helhedsvurdering af lovgivningenPlanlægning handler også om alt det under jordenKlagemarathon må ikke stoppe samfundsnyttige projekter