HØRING AF KLIMAOPDATERET 2023 MANUAL FOR NYE BYGNINGER OG OMFATTENDE RENOVERINGER

Tags
14. Oktober 2022
Hermed inviterer vi medlemmer, konsulenter, auditorer og andre interesserede parter til at deltage i høringsrunden for klimaopdateringen af manualen for nye bygninger og omfattende renoveringer, som fra årsskiftet bliver til 2023 manual. Det er en åben høringsrunde.
Hermed inviterer vi medlemmer, konsulenter, auditorer og andre interesserede parter til at deltage i høringsrunden for klimaopdateringen af manualen for nye bygninger og omfattende renoveringer, som fra årsskiftet bliver til 2023 manual.
Den nye manual indeholder en række opdateringer PRO2.3 (Commissioning), ENV2.4 (Biodiversitet), ECO1.1 (Totaløkonomi), SOC1.4 (Visuel komfort), generelle ændringer og en markant ændring af ENV1.1 (Livscyklusvurdering).

Det vil være muligt at tilmelde projekter til den nuværende manual 2020 v2.0 t.o.m. 31-3-2023. Mens man også kan tilmelde sig den nye manual fra 31-12-2022. Efter d. 31-3-2023 tilmeldes projekter udelukkende efter den klimaopdaterede manual 2023. 

Du kan læse mere om vores tanker bag opdateringen af manualen her

17.november: Matricen er nu udgivet for Kontor og Beboelse. Øvrige anvendelser er ikke kvalitetssikret endnu.

De konkrete opdateringer

  • PRO2.3 - Commissioning
Udgivelsen af POE-værktøjet (online platform til at udføre brugertilfredshedsundersøgelser) har givet anledning til at opdatere kriteriet omkring commissioning, for at skabe bedre sammenhæng mellem det, der designes og det, der driftes. Kriteriet har tidligere kun omhandlet teknisk commissioning, med et fokus på, at de tekniske installationer skal indreguleres og tjekkes ved idriftsættelsen. Med tilføjelsen af social commissioning sætter 2023 manualen også fokus på, hvordan brugerne oplever bygningen, især med fokus på indeklimaet. En POE giver indblik i brugernes tilfredshed med bygningen og er en genvej til at finde områder, hvor bygningen kan forbedres for at skabe mere værdi, hvilket kan benyttes til konkrete handleplaner. Den tekniske og den sociale commissioning giver til sammen muligheden for at sikre en energioptimeret drift uden at gå på kompromis med brugernes tilfredshed.

  • ENV1.1 – Livscyklusvurdering
I forbindelse med, at der indføres klimakrav i bygningsreglementet fra årsskiftet, har vi opdateret metoden i DGNB, således at en LCA, der er kvalificerende for myndighedsgodkendelse, også anvendes i DGNB systemet. Hele kriteriet har gennemgået en opdatering, hvor fokus er skiftet fra at honorere både den gode proces og den lave miljøpåvirkning, til nu at lægge alt vægten på at reducere CO2-udledningen. Der tildeles 0 point ved overholdelse af Bygningsreglementets minimumskrav, og hvis Bygningsreglementet ikke overholdes, kan bygningen ikke certificeres. Generelt set er pointniveauet strammet væsentligt i bunden af pointskalaen og mindre i toppen.
I en overgangsperiode mellem to standarder for miljøvaredeklarationer, har vi været nødsaget til midlertidigt kun at inddrage Global Warming Potential (CO2-eq) som parameter. Når vi har miljøpåvirknings-databasen opdateret til den nye standard, vil vi indfase flere miljøpåvirkningskategorier igen.

  • ENV2.4 – Biodiversitet
Det er blevet tydeliggjort, at point i indikator 3-6 forudsætter, at der er udarbejdet en biodiversitetsstrategi (indikator 2.1). Det tilhørende Excel-værktøj er ændret således at; træer nu kan medregnes i biofaktoren og arealfaktoren (der erstatter anvendelseskoder), således at det nu bliver nemmere at gennemskue, hvad grundens pointskala er. Ud over ovenstående, er der lavet lidt sproglige rettelser.

  • ECO1.1 – Totaløkonomi
Med corona-pandemi, krig i Europa og energikrise, har byggebranchen set leveranceproblemer, stigende priser og en høj inflation. På baggrund af dette har vi set det nødvendigt at justere priserne for opførelse, drift og forsyning. Dette er blandt andet gjort ved at indføre restværdi af bygningen og justere på referenceværdierne. Indførelsen af restværdi er første led i at italesætte værdien af de indbyggede materialer i bygningen. (Det tilhørende dokument for ECO1.1, er d. 21/10-2022 blevet opdateret.)

  • SOC1.4 – Visuel komfort
Der har ved tidligere version af kriteriet været en uklarhed ift. evaluering af dagslys. Formuleringen er blevet ændret således, at det tydeligt, fremgår at kritiske rum er pointgivende for godt dagslys. Samtidig er der indført incitament til at udføre fuldskalasimulering, ved at tillade at de dårligste 20% af arealet må udelades, når der dokumenteres med fuldskala simulering.

  • Generelle ændringer
For samtlige kriterier, er manualen blevet gennemlæst for sproglige uklarheder. Hertil er der blevet lavet en layoutmæssig ensretning af, hvordan et kriterie er bygget op (indikatorer og under-indikatorer. Under-under-indikatorer er afskaffet). Og sidst men ikke mindst er nødvendig dokumentation blevet opdateret på alle kriterier, for at synliggøre, hvad der er nødvendig dokumentation, og hvad der er supplerende dokumentation.

Høringsprocessen
Det er en åben høringsrunde, som varer fra den 14. oktober til den 1. december 2022. Materialet, der kan kommenteres på samt det tilhørende kommenteringsskema finder du nederst på siden.

Kommentarer til materialet modtager vi pr. mail til teknisk konsulent Trine Bentzen, trine.bentzen@dk-gbc.dk, inden høringsperioden udløber den 1. december 2022. 

Du skal indsætte dine kommentarer i det tilhørende kommenteringsskema med mulighed for både generelle og kriterie- og afsnitsspecifikke kommentarer og forslag. NB! Kun kommentarer indført i kommenteringsskemaet vil blive taget i betragtning.

Som led i høringen, afholder vi to webinarer om klimaopdateringen, hvor det vil være muligt at komme med mundtlige kommentarer og feedback. Disse kan du allerede nu tilmelde dig:

Flere nyheder

Nyhedsarkiv
PrivatlivspolitikCookies
© Rådet for Bæredygtigt Byggeri 2025
Om os
Kontakt
Presse
Job
LOGIN