DGNB VILLA: NU LANCERES PILOTMANUALEN

Tags
01. August 2022
Vi er stolte af at kunne præsentere DGNB Villa – et nyt certificeringssystem for enfamiliehuse. Vi har i samarbejde med branchen udviklet Villa certificeringen, da omkring halvdelen af Danmarks indbyggere bor i enfamiliehuse, og da der fortsat opføres et stort antal nye bygninger i denne kategori.
Hos Green Building Council Denmark er vi stolte af at kunne præsentere DGNB Villa – et nyt certificeringssystem for enfamiliehuse. Vi har i samarbejde med branchen udviklet Villa certificeringen, da omkring halvdelen af Danmarks indbyggere bor i enfamiliehuse, og da der fortsat opføres et stort antal nye bygninger i form af parcelhuse, rækkehuse og villalejligheder.
Ambition med DGNB Villa er at give branchen et værktøj til at indtænke mere bæredygtighed ind i opførelsen af enfamiliehuse. I de sidste ti år har certificeringer til byggeriet været fokuseret på etagebyggeri. DGNB Villa skal sætte fokus på til enfamiliehuse samt understøtte branchen og herigennem private huskøbere tili et mere oplyst grundlag for valg af byggeprojekt.

Data for bæredygtighed i denne type byggerier er meget begrænset. Derfor er det vigtigt at fortsætte med en dynamisk tilgang med blikket rettet mod konstant udvikling af såvel DGNB Villa som forskning generelt. I DGNB Villa er der særligt arbejdet med simplificering og skalatilpasning. En markedsudgave af DGNB Villa forventes lanceret i starten af 2023. Dette giver mulighed for at samle viden ind fra pilotmanualen, hvor tilmelding kører indtil ultimo 2022.

Manualen er udviklet i tæt samarbejde med et Advisory Board bredt sammensat af relevante aktører i branchen, med erfaring indenfor skalaen. Fokus har været at skabe en faglig bred arbejdsgruppe bestående af arkitekter, husbyggefirmaer, producenter og brancheorganisationer med flere. DGNB Villa har desuden været sendt i høring, hvor alt materialet har været tilgængeligt for offentligheden. Høringssvar er i videst muligt omfang blevet indarbejdet i manualen.

DGNB Villa er som de andre DGNB-certificeringer, struktureret på baggrund af definitionen af bæredygtighed baseret på de tre overordnede emner: miljø, økonomi og sociale forhold. DGNB Villa har 12 hovedkvaliteter – 4 miljø-, 3 økonomi- og 5 sociale kriterier. Særligt for DGNB Villa er der indført tjeklister og eksempler som supplement til de klassiske funktionskrav, for at sikre et merefleksibelt og tilgængeligt system, uden at gå på kompromis med det faglige niveau.

Vi ser frem til at høste erfaringer, og samtidig skabe værktøjer til arbejdet med enfamiliehus-skalaen gennem DGNB Villa.

Find manualen
Alle kan finde manualen i under publikationer.
Et stort skridt i DGNB Villa er muligheden for at regne ud fra antal personer fremfor kvadratmeter
Med indførslen af klimakrav i bygningsreglementet i 2023, bliver LCA nu en uundgåelig disciplin i branchen. Hos Green Building Council ønsker vi at klæde branchen godt på til de nye krav, men samtidig også at skabe incitament til at arbejde med bæredygtighed i bredere forstand. Særligt for DGNB Villa har vi gjort det muligt at beregne CO2-ækv./ (pr. person * år, for at opførelse af unødvendigt store bygninger, der ydermere potentielt udjævner CO2-belastning fordelt på areal, skal kunne modvirkes, er ønsket en et alternativ der tager højde for det antal beboere, et hus er bygget til.
I bygningsreglementet og andre sammenhænge vurderes CO2 kun pr. m2/år hvilket typisk betyder, at større huse belaster mindre med CO2/m2/år uanset antallet af brugere. Med personfaktoren forsøger vi at gøre dette. Det er planløsningen der afgør hvor mange personer boligen, er planlagt til. Eksempelvis hvis man arbejder med pladsoptimering ved at have en hems i stedet for soveværelse, ville dette kunne tælle som et soveværelse, hvis nedenstående krav opfyldes.

Antal personer som boenheden er dimensioneret til opgøres som soveværelser med mindst 1 vindue. Der skal antages min. 2 personer i ét af boligens soveværelser. Resterende rum må gerne dimensioneres til en person, medmindre der antages at sove to personer. For at et rum kan regnes som soveværelse er der følgende krav til det givne vindue: min. 3% åbningsreal (åbningsareal ift. gulvareal) og vandret udsyn (udsigt til himmel ved et ovenlysvindue er eksempelvis ikke tilstrækkeligt).

Flere nyheder

Nyhedsarkiv
27 JUNI, 2025
Nye netværk for DGNB Konsulenter og Auditorer
Er du uddannet DGNB Konsulent eller Auditor – og vil du styrke din faglige værktøjskasse, udvide dit netværk og få sparring fra ligesindede og eksperter? Så er vores nye DGNB Netværk skabt til dig.
27 MAJ, 2025
Nyt formandskab for bestyrelsen i Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Vicedirektør og Head of Real Estate i Nykredit, Jakob Wind-Hansen, og kommende direktør i Københavns Ejendomme, Mia Manghezi, er valgt som ny forperson og næstforperson for bestyrelsen i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
11 APRIL, 2025
Nyt stort analyseprojekt skal kvalificere effekterne af certificeringer i bygge- og ejendomsbranchen
Certificeringer har gennem det seneste årti været blandt de mest brugte redskaber til at arbejde struktureret med bæredygtighedstiltag i byggeriet og har styrket branchens fokus på en lang række param
PrivatlivspolitikCookies
© Rådet for Bæredygtigt Byggeri 2025
Om os
Kontakt
Presse
Job
LOGIN