DER SKAL TURBO PÅ UDVIKLING AF DEN GRØNNE TALENTMASSE

I takt med, at et stigende antal aktører i byggebranchen sætter fart på den bæredygtige omstilling, stiger efterspørgslen efter ingeniører, byggekonstruktører, arkitekter og andre eksperter med speciale i at måle og dokumentere byggeriets CO2-aftryk. De kommende klimakrav på alle bygninger øger behovet for LCA eksperter. Derfor skal vi have turbo på uddannelse og efteruddannelse af eksperter, der kan håndtere data og dokumentation af bæredygtighedsparametre i byggeriet. Det mener Lau Raffnsøe, teknisk direktør hos Green Building Council Denmark.
Klimakravene på alle bygninger fra 2023 kommer ifølge Lau Raffnsøe til at transformere byggebranchen og øger incitamentet til mere grønne og miljørigtige løsninger. For med kravet om beregning og dokumentation af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i hele bygningens levetid er det pludseligt et meget detaljeret klimaregnskab, der synliggør bygningens miljø- og CO2-aftryk. Og med endnu strammere krav i 2025, 2027 og 2029 skal byggebranchen meget hurtigt omstille sig og finde på nye løsninger til at bygge mindre klimabelastende.

Fra solorytter til stort hold
”Den store udfordring bliver at udvikle den talentmasse, der skal sørge for at få dokumentation og data på plads. Byggebranchens eksperter i bæredygtig udvikling er gået fra at være ham eller hende den lidt særlige idealist, der sidder i ovre i hjørnet, til at være strategisk vigtige, store specialistafdelinger. Og det er stadig ikke nok. Vi har lige nu ikke det antal kompetencer i byggebranchen, der skal til for at løfte opgaverne med nye målemetoder og nye beregningsværktøjer. Kompetencer som vi har brug for i forbindelse med de nye klimakrav,” siger Lau Raffnsøe.

Han tilføjer, at byggesagsbehandlerne som udgangspunkt heller ikke er klædt på til at kontrollere de CO2-beregninger, de får præsenteret. 

”Det er en teknisk udfordring at kontrollere mængder og data korrekt. Vi kender denne udfordring fra DGNB-certificering af byggeri. Det kræver skarpe eksperter udi bæredygtighed, og de skal i forvejen løbe rigtigt stærkt. Så de nye klimakrav om LCA på alle bygninger fra 2023 og maximalt 12 kg CO2-eq/m²/år til bygninger over 1.000 m² skaber i høj grad rift om bæredygtighedseksperterne,” siger Lau Raffnsøe.  

Som teknisk direktør i Green Building Council Denmark har han fra første parket været vidne til, hvordan branchen i årevis har sat mere ambitiøse klimamål end bygningsreglementet foreskriver. Interessen for dokumenterbare bæredygtighedstiltag i byggeriet har været støt stigende, og det har sammen med de skærpede lovkrav skabt en efterspørgsel på bæredygtighedseksperter, der er langt større end udbuddet.

Intern uddannelse er vejen frem
”Universiteterne og erhvervsakademierne er først for nylig begyndt at sætte uddannelser i bæredygtigt byggeri på skemaet, og de kan ikke alene nå at udvide talentmassen tilstrækkeligt hurtigt. Efterspørgslen er langt større end udbuddet, og de store ingeniør- og arkitektvirksomheder er groft sagt ude i et konstant rekrutteringsmæssigt kapløb om de grønne eksperter,” fortæller Lau Raffnsøe.

Samtidigt ser han optimistisk på mulighederne for at få udvidet den grønne talentmasse. For der mangler ikke vilje blandt de relevante fagpersoner til at få en uddannelsesmæssig overbygning med bæredygtigt fortegn. 

”Det kræver dog, at branchen tør ansætte nyuddannede og fagfolk uden erfaring i bæredygtighed og lære dem op i egne rækker. For arkitekter, ingeniører, konstruktører og andre med rette baggrund er det en helt naturlig overbygning, som de hurtigt kan lære. Så man skal som virksomhed bestemt ikke være bange for selv at efteruddanne og opkvalificere medarbejderne – måske igennem sidemandsoplæring - til at lave de nødvendige LCA-beregninger og dokumentation på bæredygtighedstiltag i byggeriet,” understreger Lau Raffnsøe.