Mens vi er igang med at få detaljerne om EU-taksonomiens rapporteringskrav på plads, nærmer tiden sig, hvor vi får nyt om CSRD direktivets rapporteringsstandarder. Her er vores opsummering på direktivet.
Mens de sidste detaljer om EU-taksonomiens rapporteringskrav er ved at falde på plads, nærmer tiden sig hvor vi får nyt om CSRD direktivets rapporterings standarder.
Recap: Hvad er CSRD
CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) direktivet kommer til at erstatte NFDR (Non Financial Reporting Directive) som er implementeret i den danske årsregnskabslov paragraf 99a. Når man rapporterer på CSRD rapporterer man på virksomhedsniveau (modsat EU-taksonomien som er på økonomisk aktivitetsniveau).
Hvem gælder CSRD for
CSRD-direktivet kommer til at betyde obligatorisk ESG rapportering for store børsnoterede virksomheder med over 500 medarbejdere fra 2024, med over 250 ansatte fra 2025 og frivillig bæredygtighedsrapportering for børsnoterede SMVer fra 2026. Ligesom for taksonomien kan man indirekte blive underlagt krav om rapportering, hvis man er del af en værdikæde hvor der skal rapporteres.
Generelle ESRSer forventes offentliggjort i juni 2023
Med det nye direktiv skærpes kravene for hvilken information man rapporterer. Hvor man i nogen grad selv kunne vælge hvilken information man fremlagde under NFDR, er der i CSRD etableret standarder (kaldet ESRS European Sustainability Reporting Standards) som der skal rapporteres efter.
Rapporteringen skal ske efter tre niveauer af standarder: generelle, sektor- og virksomhedsspecifikke. Vi forventer at EU kommissionen vil vedtage de generelle standarder i juni 2023, og de sektor specifikke i sommeren 2024. De virksomhedsspecifikke standarder er frivillige at rapportere på.
Digital tagging og samlet rapport
Hele formålet med CSRD er at skabe transparens og troværdighed omkring ens bæredygtighedsrapportering, og hvor man tidligere kunne lave en separat bæredygtighedsrapport, skal bæredygtighedsinformation nu være i en dedikeret sektion af ledelsesberetningen og data skal være verificerbar og rapporteres med digital tagging, så det er lettere for fx investorer at finde og sammenligne data.
Hvilke ESG forhold skal der rapporteres på
Indtil videre er der offentliggjort udkast til de 12 generelle standarder og omkring 1200 datapunkter der skal rapporteres på, dog skal der også lægges en væsentlighedsvurdering til grund for rapporteringen, og dette gør rapporteringen mindre omfattende.
ESG forhold der skal rapporteres på inkluderer for E: klima, havressourcer, cirkulær økonomi, forurening og biodiversitet. For S: arbejdsbetingelser og respekt for menneskerettigheder og for G: Intern kontrol og risikostyring, incitamentsstrukturer, forretningsetik og virksomhedskultur.
Dimensioner af rapporteringen
En del af rapporteringskravene i CSRD er af kvantitativ karakter, men mere end halvdelen af den information man skal afgive, er af kvalitativ karakter. Det kan være procedurer og politikker, forretning og kommunikations strategi. Indenfor de forskellige underområder af ESG skal virksomheden vise sin indsats indenfor strategi, udførelse og resultater, muligheder og risici, og som sådan give et fuldt overblik over virksomhedens bæredygtighedsarbejde.
Sammenhæng mellem CSRD og EU-taksonomi
Hvor taksonomien i udgangspunktet er et stykke finansiel lovgivning der understøtter ejendomsbranchens omstilling via en mere bæredygtig finansiering, så er CSRD en lovgivning der kræver at en virksomhed er transparent om sit bæredygtighedsniveau og sin bæredygtighedsambition. CSRD vil også blive relevant i forhold til finansiering idet at investorer og andre vil have adgang til den meget omfattende bæredygtighedsinformation der bliver gjort tilgængelig, og det vil blive grundlag for investeringsbeslutninger. Der forventes at være mange overlap imellem kravene, da mange af de berørte emner er ens. Vi vender tilbage med et overblik over sammenhængen mellem taksonomi og CSRD-dokumentation for ejendomsbranchen, når de sektorspecifikke standarder er offentliggjorte.
Data og revisorkrav
CSRD bliver en delegeret retsakt, og er direkte gældende i dansk lov. Informationen heri skal igennem lovpligtigt revision med laveste grad af assurance, og umiddelbart ser det ud som om at revisor også må skrive under på informationen vedrørende bæredygtighedstiltag.
Vi arbejder på at kunne understøtte vores medlemmers CSRD bæredygtighedsrapportering og holder nøje øje med de specifikke standarder for ejendomssektoren.
Recap: Hvad er CSRD
CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) direktivet kommer til at erstatte NFDR (Non Financial Reporting Directive) som er implementeret i den danske årsregnskabslov paragraf 99a. Når man rapporterer på CSRD rapporterer man på virksomhedsniveau (modsat EU-taksonomien som er på økonomisk aktivitetsniveau).
Hvem gælder CSRD for
CSRD-direktivet kommer til at betyde obligatorisk ESG rapportering for store børsnoterede virksomheder med over 500 medarbejdere fra 2024, med over 250 ansatte fra 2025 og frivillig bæredygtighedsrapportering for børsnoterede SMVer fra 2026. Ligesom for taksonomien kan man indirekte blive underlagt krav om rapportering, hvis man er del af en værdikæde hvor der skal rapporteres.
Generelle ESRSer forventes offentliggjort i juni 2023
Med det nye direktiv skærpes kravene for hvilken information man rapporterer. Hvor man i nogen grad selv kunne vælge hvilken information man fremlagde under NFDR, er der i CSRD etableret standarder (kaldet ESRS European Sustainability Reporting Standards) som der skal rapporteres efter.
Rapporteringen skal ske efter tre niveauer af standarder: generelle, sektor- og virksomhedsspecifikke. Vi forventer at EU kommissionen vil vedtage de generelle standarder i juni 2023, og de sektor specifikke i sommeren 2024. De virksomhedsspecifikke standarder er frivillige at rapportere på.
Digital tagging og samlet rapport
Hele formålet med CSRD er at skabe transparens og troværdighed omkring ens bæredygtighedsrapportering, og hvor man tidligere kunne lave en separat bæredygtighedsrapport, skal bæredygtighedsinformation nu være i en dedikeret sektion af ledelsesberetningen og data skal være verificerbar og rapporteres med digital tagging, så det er lettere for fx investorer at finde og sammenligne data.
Hvilke ESG forhold skal der rapporteres på
Indtil videre er der offentliggjort udkast til de 12 generelle standarder og omkring 1200 datapunkter der skal rapporteres på, dog skal der også lægges en væsentlighedsvurdering til grund for rapporteringen, og dette gør rapporteringen mindre omfattende.
ESG forhold der skal rapporteres på inkluderer for E: klima, havressourcer, cirkulær økonomi, forurening og biodiversitet. For S: arbejdsbetingelser og respekt for menneskerettigheder og for G: Intern kontrol og risikostyring, incitamentsstrukturer, forretningsetik og virksomhedskultur.
Dimensioner af rapporteringen
En del af rapporteringskravene i CSRD er af kvantitativ karakter, men mere end halvdelen af den information man skal afgive, er af kvalitativ karakter. Det kan være procedurer og politikker, forretning og kommunikations strategi. Indenfor de forskellige underområder af ESG skal virksomheden vise sin indsats indenfor strategi, udførelse og resultater, muligheder og risici, og som sådan give et fuldt overblik over virksomhedens bæredygtighedsarbejde.
Sammenhæng mellem CSRD og EU-taksonomi
Hvor taksonomien i udgangspunktet er et stykke finansiel lovgivning der understøtter ejendomsbranchens omstilling via en mere bæredygtig finansiering, så er CSRD en lovgivning der kræver at en virksomhed er transparent om sit bæredygtighedsniveau og sin bæredygtighedsambition. CSRD vil også blive relevant i forhold til finansiering idet at investorer og andre vil have adgang til den meget omfattende bæredygtighedsinformation der bliver gjort tilgængelig, og det vil blive grundlag for investeringsbeslutninger. Der forventes at være mange overlap imellem kravene, da mange af de berørte emner er ens. Vi vender tilbage med et overblik over sammenhængen mellem taksonomi og CSRD-dokumentation for ejendomsbranchen, når de sektorspecifikke standarder er offentliggjorte.
Data og revisorkrav
CSRD bliver en delegeret retsakt, og er direkte gældende i dansk lov. Informationen heri skal igennem lovpligtigt revision med laveste grad af assurance, og umiddelbart ser det ud som om at revisor også må skrive under på informationen vedrørende bæredygtighedstiltag.
Vi arbejder på at kunne understøtte vores medlemmers CSRD bæredygtighedsrapportering og holder nøje øje med de specifikke standarder for ejendomssektoren.
Flere nyheder
Nyhedsarkiv
CVR-nr.: 33011105
Farvergade 17, 4. sal
1463 København K
Ny Banegårdsgade 55, 1. sal
8000 Aarhus C
UDDANNELSE & KURSER
DGNB-CERTIFICERING