Skærpede krav om LCA på alle bygninger og mindre CO2-udledning kan ikke stå alene i bestræbelserne på mere bæredygtigt byggeri. Der er et udtalt behov for, at der ’sættes strøm’ til de kommende klimakrav gennem digitalisering, hvis klimakravene skal spille en aktiv rolle fra første streg og videre igennem hele designprocessen. Samtidig skal der endnu mere fokus på udviklingen af både branche- og produktspecifikke EPD’er, så der kan anvendes retvisende miljødata gennem de forskellige faser i projektudviklingen. Det mener Amdi Worm, chefspecialist i bæredygtighed hos Arkitema.
”Vi bruger udtrykket ’den informerede streg,’ hvilket kort fortalt betyder, at man ikke kan nøjes med at tegne en bygning, der er æstetisk smuk og funktionel. Klimakravene medfører, at man er nødt til – fra første streg - at tegne på et oplyst grundlag. Den informerede streg bliver skabt i en kreativ proces, hvor indledende formgivning og valg af hovedkonstruktioner kobles realtime med information om bygningsdelenes og konstruktionernes klimapåvirkning,” forklarer Amdi Worm og fortsætter:
”Klimainformationerne kunne for eksempel være branche-EPD’er, som vi har brug for i den meget tidlige designfase, hvor vi endnu ikke ved, hvilket specifikt produkt der vælges. Senere i forløbet har vi brug for EPD’er på de konkrete produkter i kategorier som fx tegl, beton eller træ. EPD’erne er afgørende for, at vi kan smelte klimaagendaen sammen med den måde, vi designer bygninger på,” forklarer Amdi Worm.
Behov for flere danske EPD’er
En EPD er en miljøvaredeklaration baseret på en livscyklusvurdering, der angiver det enkelte byggemateriales miljøegenskaber gennem hele materialets livscyklus. I Danmark har nogle brancher ifølge Amdi Worm lavet en branche-EPD, som angiver den gennemsnitlige miljøbelastning fra forskellige danske producenters materialer, fx træ, beton eller tegl. Selvom der over de seneste år er sket en positiv udvikling i mængden af EPD’er, er den danske byggebranche stadig umoden, når det gælder anvendelse af miljødata på brancheplan og for det enkelte byggemateriale, og det er ifølge Amdi Worm en udfordring, når der skal laves livscyklusvurderinger på alle bygninger fra 2023.
”Uden danske branche-EPD’er er vi overladt til tyske eller europæiske standard-data, der langt fra repræsenterer forholdene i den danske byggebranche. Den skærpede klimabevidsthed i byggebranchen har medført, at produktspecifikke EPD’er spiller en langt højere rolle end tidligere, når det gælder valg af materialer - og dermed også i optimering af bygningers klimabelastning,” siger Amdi Worm.
Husk de mindre aktører
Udmeldingen om det kommende krav om LCA på alle bygninger fra 2023 og maksimalt 12 kg CO2-ækv/m²/år til bygninger over 1.000 m² er bestemt realistisk ifølge Amdi Worm, der også mener, at det er et godt opstartsniveau, inden kravene gradvist bliver øget frem mod 2030.
Dog kan mindre aktører uden de store digitale muskler få svært ved at optimere processen omkring beregning på kort tid, og endnu større udfordringer, når bygherren stiller krav, der er skrappere end bygningsreglementets mindstekrav. Så stiger vigtigheden af tilgængelige data på produkters klimaaftryk, som kan indsættes i de digitale modeller allerede i den tidlige designfase.
”Klima-dagsordenen er relativt ny i branchen, og nogle gange skal der krav til for at flytte en hel branche i en ny retning. Men det er også afgørende for kravenes succes, at der i udformningen tages hensyn til de mindre og mellemstore virksomheder. Man kunne ønske sig en model, hvor den samlede bygnings LCA i et vist omfang - særligt for mindre projekter - kunne bero på konservative standarddata for visse bygningsdele,” siger Amdi Worm, der også har et konkret forslag til dokumentationskrav ved mindre projekter:
”Man kunne fx tillade, at der kun skulle vurderes på de 3-4 mest betydende bygningsdele, der koblet med standardværdier skulle overholde bygningsreglementets krav. Dermed vil man kunne balancere dokumentationsbyrden i de mindre projekter op imod motivation til at arbejde frem mod en reduktion af klimapåvirkningen - og altså ikke blot en risikabel dokumentation af påvirkningerne på bagkant af projekterne.”
Stejl læringskurve
Han understreger, at ingen vil beskyldes for at være fodslæbende, når det gælder den klimamæssige dagsorden, og det kommer til at spille en stadigt større rolle både i forhold til valg af materialer og æstetiske valg.
”Hele bygningens udtryk og formgivningen skal bestå af klimamæssigt gode løsninger, der ikke er forældede om få år,” siger Amdi Worm og afslutter med en opfordring til hele branchen:
”Det klimavenlige byggeri er en gordisk knude der kun løses via en bred tværfaglig indsats, hvor fx bygherrer, arkitekter, ingeniører, konstruktører, entreprenører og materialeproducenter formår at bringe deres kompetencer i spil og koble dem til den fælles, klimamæssige dagsorden. Byggebranchen kan forvente en meget stejl læringskurve, hvilket igen understreger behov for udvikling af et teknisk og digitalt fælleseje, der kan udglatte denne læringskurve. Det er nødvendigt, hvis vi skal have hele branchen med, når de nye klimakrav træder i kraft.”