ÅBEN INVITATION TIL ADVISORY BOARD OM DGNB RUM

Tags
01. Juni 2022
Hermed inviterer vi alle med interesse i interiør, inventar  og kontorindretning til at ansøge om at deltage i et nyt advisory board som skal være med til udvikling af det nye certificeringssystem DGNB Rum. 
Vi ønsker med DGNB Rum at skabe en ramme, hvorfra man kan arbejde med mere bæredygtig kontorindretning. Vi oplever en stor efterspørgsel på at bæredygtighed sættes på formel i denne skala, vi vurderer, at branchen har brug for hjælp til at arbejde målbart med dette. Derfor har vi igangsat arbejdet med at udvikle dette nye certificeringssystem.

Baggrund 
Kontorlejemål renoveres og genindrettes som regel mellem hver lejer, og i den forbindelse rives hele interiøret ofte ud og bortskaffes. Det sker med ganske korte intervaller og giver derved materialerne meget kortere levetid, end deres reelle tekniske levetid. Da bygninger samlet set står for ca. 37% af vores CO2 udledning1 og 35% af affald2, har vi i Green Building Council Denmark et ansvar for også at adressere denne skala.

Dette store forbrug af ressourcer samt spild ved uudnyttet teknisk levetid står i skærende kontrast til politiske visioner, eksempelvis Paris aftalen og det nationale mål om at reducere CO2 udledningen med 70% inden 20303. Med udviklingen af en DGNB Rum certificering til det danske marked, vil vi give aktørerne et værktøj til at gøre processen mere bæredygtig – set med både miljømæssige-, sociale- og økonomiske briller.  

DGNB Rum skal: 
  • Kvalificere bæredygtighedstiltag for interiør projekter
Niveauet af bæredygtighedstiltag skal synliggøres for både eksisterende samt nye tiltag. DGNB Rum gør niveauet sammenlignelig på tværs af projekter, hvilket også gør bæredygtighedstiltag til et konkurrenceparameter. Ved at kvalificere niveauet af bæredygtighed, forbedrer vi projekternes påvirkning på miljøet og slutbrugeren og skaber værdi for både bygningsejeren og lejeren.
  • Understøtte processen for interiørprojekter
Manualen skal give anledning til nye overvejelser i projekter og føre til optimerede arbejdsgange og løsninger. Den kan bruges som procesværktøj og bidrage til forandring, da den skærper kravene til overvejelser og valg og den kan hjælpe med at holde bygningsejeren ansvarlig overfor de fremtidige brugere.
  • Løfte branchens samlede bæredygtighed
Vi ønsker at skabe en kulturel ændring samt at oplyse branchen om valg og fravalgs betydning. Certificeringen skal udpege de indikatorer med størst impact. Den skal kunne bruges på alt fra mindre projekter til store domicilkontorer, og der skal derfor være en realistisk dokumentationsbyrde. 

Praktisk information 
Deltagelse i advisory boardet indebærer 3-4 møder af 4 timers varighed, som vil foregå fysisk i København. Der kan forventes op til 2 timers forberedelsestid før hvert møde.  

Udvælgelse af deltagere til advisory boardet sker på baggrund af de indsendte tilkendegivelser om deltagelse. Vi tilstræber at udvælge et bredt udsnit af relevante parter fra forskellige dele af branchen. Første møde er 24. august, senere mødedatoer kommer til.

Ønsker til medlemmer - 10-15 pers.:
  • Udlejere
  • Lejere
  • Developer
  • Møbelproducenter
  • Materialeproducenter
  • Indretningsarkitekter
  • Andre relevante aktører

Ansøgning skal sendes til josefine.maurer@dk-gbc.dk senest den 20.juni med kort motivation for ønske om plads i advisory boardet.  

¹https://www.build.aau.dk/Nyheder/nyhed/groen-omstilling-i-byggebranchen--viden-om-traebyggeri-i-danmark-skal-bane-vejen----.cid525712
2https://www.trm.dk/media/dibp1l3y/byganlaeg-hovedrapport-final-a.pdf, s. 4
3Sammenlignet med 1990

Flere nyheder

Nyhedsarkiv
PrivatlivspolitikCookies
© Rådet for Bæredygtigt Byggeri 2025
Om os
Kontakt
Presse
Job
LOGIN