Målgruppe
Kurset henvender sig til alle, der ikke tidligere har beskæftiget sig med LCA (Life Cycle Assessment) og ønsker en grundlæggende forståelse for emnet og praktisk anvendelse i byggeriet både nybyggeri, renovering og i forhold til valg af byggematerialer. Kurset er dermed ikke alene målrettet personer, der arbejder med DGNB-certificering men er også relevant for arbejde med kommende klimakrav i bygningsreglementet.
KursusbeskrivelseFra 2023 stiller Bygningsreglementet krav til dokumentation af klimaforholdene for nybyg og omfattende renoveringer. Dokumentationen skal være i form af en LCA-beregning, som tager udgangspunkt i beregningsresultater fra værktøjet LCAbyg (eller andre værktøjer som er i overensstemmelse med standarden DS/EN 15978:2012). På kurset undervises i gennemførelse, dokumentation og præsentation af LCA-beregning iht. BR23 med udgangspunkt i LCAbyg og giver dig viden og kompetencer til at gennemføre livcyklusvurdering (LCA), iht. BR23 og DGNB baseret på relevante cases.
Læringsmål:- LCA teori: Hvad kan en LCA give svar på? Og hvad kan den ikke give svar på? Hvilke metodiske begrænsninger er vigtige at have for øje?
- LCA af byggeri i praksis: Hvordan kan LCA processen skaleres og standardiseres i myndighedsprojekt og udførelsesprojekt? LCA krav i Bygningsreglementet BR23
- LCA af byggeri i praksis: Hvordan træffes mest miljørigtige valg med minimum af tidsforbrug i ideoplæg til projektforslag?
- Arbejde med LCA: Hvordan indtastes et projekt i LCAbyg? Hvordan opbygges en LCA-model? Hvordan indtastes eller indlæses miljøvaredeklarationer (EPD’er) i LCAbyg? En Introduktion til anvendelse af LCA-beregningsværktøjet LCAbyg i forbindelse med en konkret case.
KursusprogramKursusprogrammet indeholder en blanding af undervisning, øvelser, teknisk support og afrapportering og er opbygget af 3 obligatoriske moduler over en periode på 1 ½ uge:
1. Fysisk kl. 9.00-17.00 København
Indhold: Undervisning, oplæg fra praksis, introduktion til livscyklus vurdering (LCA), LCAbyg beregninger, øvelser og opstart af case-opgave
2. Online via Teams kl. 10.00-11.30 virtuelt på Teams
Indhold: Q&A og teknisk sparring til hver gruppe (ca. 10 min. per gruppe med feedback á 5 min) til LCAbyg-beregninger relateret til case-opgave
3. Online via Teams kl. 9.00-12.15 virtuelt på Teams
Indhold: Præsentationer, afrapportering og diskussion af resultater
Bemærk: Case-arbejde er en hjemmearbejdsopgave med et forventet arbejdsomfang 3-5 timer inkl. præsentation og evaluering.Adgangskrav til LCA grundkursus og senere LCA avanceret kursusDer er ingen adgangskrav for deltagelse i grundkurset. Deltagelse i dette kursus eller anden relevant LCA-erfaring er et krav for senere deltagelse i DGNB Auditor-kurset LCA avanceret afholdt af Rådet for Bæredygtigt Byggeri.VIGTIGT: Der serveres let morgenmad, frokost (inkl. en vegetarisk ret) samt kaffe, the og vand.Betingelser for afmelding se venligst link: https://rfbb.dk/kursus-betingelser