Formål
Formålet med kurset er at give dig kompetencer til at udarbejde
dagslyssimuleringer i Rhino/Grasshopper, der opfylder kravene i bygningsreglementet og DGNB-kriterierne. På kurset præsenteres Ladybug Tools, som er et værktøj, der kan tilpasses og anvendes til andre projekter. Dermed skabes en mere effektiv simuleringsproces, som giver et bedre rådgivningsgrundlag.
MålgruppeKurset henvender sig til arkitekter og ingeniører, der ønsker at udføre simuleringer og analyser til opfyldelse af dagslyskravene i bygningsreglementet eller i DGNB-certificeringen, men som oplever udfordringer ved de skærpede dagslyskrav.
Kursusbeskrivelse Kurset giver dig kompetencer til at eftervise bygningsreglements dagslyskrav igennem dynamiske simuleringer. Efter en kort introduktion til dagslyskravene, gennemgås simuleringsværktøjet i en kombination af undervisning og øvelser ved egen PC. Efter gennemført kursus vil deltageren selv have simuleret dagslys for en bygning og dokumenteret det, så det opfylder DGNB’s certificeringskrav.
På kurset anvendes Rhino/Grasshopper med et plugin, Ladybug Tools, til at simulere dagslys.
I sidste halvdel af kurset gennemgås, hvordan man trækker geometri direkte fra Revit over i Grasshopper for at lave sin simulering.
Grasshopper filen, der anvendes til simuleringen, modtager deltageren til brug i fremtidige projekter.
Spørgsmål du får svar påHvordan tilpasses Grasshopper-scriptet til et projekt for opfyldelse af BR18’s dagslyskrav om 300 lux.
Hvordan opnås maksimum-point i SOC1.4 indikator 1 i et DGNB nybyg projekt?
KursusprogramKursusledere er Teknisk konsulent Rasmus Lund, RFBB, og Senior Specialist Christian Kongsgaard, Arkitema.
Kurset forløber fra kl. 9.00-16.00. Hvis du har udfordringer med at installere, er der mulighed for at få hjælp til dette fra 8.30 – 9.00 på kursusdagen.
AgendaMorgenmad 8.30-9.00 Introduktion· Dagslys i bygninger
· Dagslys beregningsmetoder
· Krav
- DGNB
- Den Frivillige Bæredygtighedsklasse
- Bygningsreglementet
· Dagslysværktøjer
Workshop· Sollys analyse
- Konfigurering og opsætning
- Simulering
· Simpelt kontor
- Konfigurering og opsætning
- Simulering
- Visualisering af resultater
- Dokumentation af opfyldelse af krav
· Fuld bygningsanalyse
- Udtræk af geometri fra Revit til Grasshopper
- Konfigurering og opsætning
- Simulering
- Visualisering af resultater
- Dokumentation af opfyldelse af krav
Forberedelse og kursusmateriale For at få størst udbytte af kurset, anbefales det du har et minimum kendskab til Rhino og Grasshopper. Inden kursusstart uploades kursusmateriale, som består af dagens præsentation, Grasshopper-scriptet og installations instruktioner på kursussiden.
Det er en forudsætning at du medbringer egen PC med Rhino 7, Grasshopper og Ladybug pluginet installeret og klar til brug.
VIGTIGT: Der serveres let morgenmad, frokost (inkl. en vegetarisk ret) samt
kaffe, the og vand.
Betingelser for afmelding se venligst link:
https://rfbb.dk/kursus-betingelser