Igen i år slår Building Green dørene op for to dage spækket med debatter, oplæg, udstillere og masser af den nyeste viden om bæredygtighedstiltag i bygge- og ejendomsbranchen.
Årets Building Green København løber af stablen i Forum den 1. & 2. november 2023, og temaet er det regenerative byggeri. Du får konkret viden om valg i forbindelse med undertemaerne alt slags liv, renovering og transformation, materialer på planetens præmisser og energi- og CO
2-udledninger.
I Rådet for Bæredygtigt Byggeri er vi også med på eventet, der byder på udstillere med de nyeste bæredygtighedstiltag, et stort sceneprogram og oplagte muligheder for at netværke med resten af bygge- og ejendomsbranchen.
Det er gratis at deltage, men husk at registrere dig!Rådet for Bæredygtigt Byggeri faciliterer tre punkter i programmet:1. Debat: Hvordan kan Christiansborg og kommunerne gøre regenerative principper til virkelighed?Main Stage den 1. november kl. 10.10Deltagere:
- Sigurd Agersnap, boligordfører (SF)
- Sascha Faxe, boligordfører (Å)
- Nanna W. Gotfredsen, boligordfører (M)
- Hans Stavnsager, borgmester (S), Faaborg-Midtfyn Kommune
- Henrik Rasmussen, borgmester (K), Vallensbæk Kommune
Moderator: Sisse Norman Canguilhem, direktør for partnerskaber og strategisk udvikling, Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
2. Oplæg: EU-taksonomien i praksisSession på Learning Stage den 2. november kl. 9.30- Amal El-Kaswani, teknisk fagleder i Rådet for Bæredygtigt Byggeri
3. Debat: Hvordan kan vi bruge vores bygninger mere effektivt?Specialist Talk d. 2. november kl. 14.45Deltagere:
- Jacob Blak Henriksen, bæredygtighedschef hos Cobe
- Astrid Vejby Krarup Mott, chef for Effektive Kvadratmeter, Københavns Ejendomme
- Jesper Ole Jensen, Seniorforsker, PhD, BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø
Moderator: Line Tellefsen, teknisk fagleder, Rådet for Bæredygtigt Byggeri.