Certificering af bygningstyper, der ikke er inkluderet i DGNB Renovering og nybyggeri
FLEX er betegnelsen for de projekter, der afviger fra standardanvendelserne i manualen for renovering og nybyggeri, eller i særlige tilfælde, hvor standardmetoden eller kravene ikke giver mening at evaluere efter for det pågældende projekt.
Udgangspunktet for FLEX er, at der på forhånd aftales en projektspecifik tilpasset udgave af DGNB for hvert enkelt byggeri med alternativ dokumentation for kriterier, der ikke med rimelighed kan benytte eksisterende dokumentationskrav i manualen.
DGNB FLEX kan dække en bred vifte af bygningsanvendelser, herunder blandt andet: Logistik- og produktionshaller, svømme- og sportshaller, sygehuse, kirker mm. For FLEX-projekter skal der udarbejdes en projektspecifik matrix, hvor kriterierne og matrixen bliver tilpasset den pågældende anvendelse af byggeriet. Matrixen der udarbejdes, er kun gældende for det enkelte aftalte projekt.
Indledende proces for opstart af FLEX og dertilhørende krav1) FLEX-matrix anmodningFor at anmode om en FLEX-matrix oprettes en separat henvendelse til Rådet via.
kontaktformularen. I henvendelsen skal man medsende relevant projektinformation og eventuelt projektbeskrivelse. I henvendelsen skal følgende information minimum inkluderes:
- Projektnavn.
- Tegninger og/eller arealoversigt.
- Beskrivelse, der tydeliggør bygningens anvendelser. Hvis dele af bygningen kun lejlighedsvis eller slet ikke anvendes af personer, skal omfanget af dette også uddybes.
- (4). Er der allerede gjort overvejelser vedrørende tilpasning af matrixen, kan disse med fordel vedlægges.
2) Modtagelse af forslag til matrixRådet vender tilbage med et forslag til en matrix, der kan anvendes på projektet.
3) Auditors gennemgang af matrixenEfter projekttilmelding og modtagelse af forslag til matrix anbefales det, at auditor gennemgår matrixen for at vurdere, om der ønskes eller er behov for yderligere tilpasninger. Hvis dette er tilfældet, bør auditor meddele, hvilke specifikke ændringer der ønskes, med begrundelse og gerne konkrete forslag til ændringer. Auditors input kan være afgørende for at sikre, at relevante krav indarbejdes i projektet.
4) Modtagelse af tilpasset matrixRådet fremsender en tilpasset matrix. Om nødvendigt kan der være behov for yderligere dialog og flere omgange af tilpasning for at opnå den bedst mulige matrix.