Casebibliotek
Case

VIGGOHAVEN

Viggohaven er en del af konceptet Agorahaverne. Visionen med Agorahaverne er at skabe moderne, livsbekræftende boligfællesskaber.

Om Viggohaven

Viggohaven er en del af konceptet Agorahaverne. Visionen med Agorahaverne er at skabe moderne, livsbekræftende boligfællesskaber, som imødekommer den generelle efterspørgsel på nye boformer.
Boligfællesskabet er målrettet segmentet af voksne mennesker 50+ uden hjemmeboende børn, som gerne vil det gode naboskab. 

Viggohaven er projekteret og udført, så det opnår DGNB Guld med udmærkelsen DGNB Planet.  

Viggohavens LCA-beregning viser at bygningens total udledning er 6,2 kgCO2-ækv/m²/år, og der er indsamlet data fra byggeperioden, så der er regnet på faserne A4 og A5.  

Der er gjort en stor indsats for at minimere miljøpåvirkningen fra byggeriet. Boligerne og agorahaven er primært opbygget af træ, og byggematerialerne er gennemgået med henblik på substituering for at reducere miljøpåvirkningen og for at undgå skadelige stoffer i byggematerialerne. 

Som en del af arbejdet med DGNB Planet skulle Viggohaven opgraderes fra DGNB 2016 til DGNB 2023, og det er første gang, der blev regnet på miljøpåvirkningen fra byggefaserne. De største udfordringer i den forbindelse har ligget i struktureringen af dokumentationen, da dataopsamlingen ikke var planlagt fra begyndelsen, men det har også lært os, at forbrugsdataen er tilgængelig. 
Stamdata
  • Projekttitel: Viggohaven
  • Funktion: Beboelse
  • Opførselsår: 2023
  • Adressen: Rønnebærvænget 3
  • Certificering eller anden byggestandard (eks. Lav emmisionsklassen): Lavenergiklasse
  • Bygherre: Tetriis A/S
  • Investor: Tetriis A/S
  • Rådgiver:
    • Ingeniør: Artelia A/S
    • Arkitekt: Trine Schneider Arkitekter ApS
  • Entreprenør: Rasmus Friis A/S
  • Anlægssum: 72.775.886 kr.
Teknisk stamdata
  • Tidspunkt for LCA: November 2023
  • 6,2 kg CO2-ækv/m²/år
  • Kvm (opvarmet og uopvarmet): OA = 3964 m2, SBA = 5256 m2
  • Etager: 2
  • Kælderetager: 0
  • Kvm bruttoetagearealer: 5256 m2
  • Kvm opvarmet areal: 3964 m2
  • Kvm kælderareal: 0 m2
  • Forsyning: Kombinationsvarmepumpe, elradiatorer, elgulvvarme og solceller.
  • Estimeret antal kvm. Pr. brugere/beboere: Antal personer = 88 + 23,4 = ca. 111 personer. Tages der udgangspunkt i SBA så giver det ca. 47,2 m2 per person.
  • Konsekvensklasse: CC2
  • Brandklasse: BK4
  • Ventilationsprincip: Kombinationsvarmepumpen fungerer som ventilationsanlæg og varmeanlæg.
  • LCA værktøj: LCAbyg 2023
  • Energiramme, version: Be18 v. 10.19.7.22

Klimaforandringer

Krav fra DGNB manualen: Indikator 1: LCA-resultater
  • BR23: GWP score på ≤ 6,55 kg CO2-ækv/m2/år
  • BR25 (forventet): GWP score på ≤ 5,02 kg CO2-ækv/m2/år

Indikator 2.1: LCA udført for yderligere faser
  • A4 (transport til byggeplads) dokumenteres og rapporteres
  • A5 (energiforbrug på byggeplads) dokumenteres og rapporteres
  • A5 (spild på byggeplads) dokumenteres og rapporteres

ENV1.3
Ansvarsbevidst ressourceindvinding
Indikator 1.1: Træ fra dokumenteret ansvarlig skovdrift
  • Det dokumenteres at kvalitetstrin 3 overholdes for byggeplads og generelle bygningsdele

Biodiversitet

Krav fra DGNB manualen: Indikator 1.1: Biofaktor
  • Der skal laves en vurdering af biofaktoren på grunden før projektstart og efter projektstart. Biofaktoren skal være forbedret når projektet afleveres.  

Indikator 2.1: Strategi for biodiversitet
  • Der skal vedlægges en langsigtet strategi for biodiversitet.


Biodiversitetsstrategi
Biografisk kontekst:
Projektområdet ligger i en bymæssig kontekst, omkranset af boligområder som kan være en barriere for visse arter. De små veje og grønne haver i nærområdet sandsynliggør, at arter som Lille Vandsalamander, Musvit og måske arter af Blåfugle kan migrere til projektområdet. For paddernes vedkommende især hvis der kommer vandhuller og områder med vådengsvegetation. 

Muligheder for tilknytning til omkringliggende habitater:
De små veje og grønne haver i nærområdet sandsynliggør, at arter som Lille Vandsalamander, Musvit og måske arter af Blåfugle kan migrere til projektområdet. 

For at gøre forholdende så gunstige som muligt er lavs der en grøn korridor nord om bygningen. Korridoren består af bevarede træer, suppleret med hjemmehørende træer og buske, samt overdrevsvegetationen. 

Biodiversitetspotentiale:
Det stedspecifikt biodiversitetspotentiale med udgangspunkt i at fremme biodiversiteten og ender med en række anbefalede tiltag:
  • Etablering af sandede, sydvendte skråninger med overdrevs-vegetation og insektbede
  • Etablering af skovbrynsbiotop
  • Etablering af vandhul med permanent vandspejl
  • Etablering af ynglested for fugle
  • Etablering af skjulesteder af større sten og stenbunker/stendiger
  • Etablering af skjulesteder/levesteder af træ

Status på biodiversitetsstrategien:
Baseret på Amphi Consults vejledning, plantes der en robust engblanding til nærringsfattige forhold. Der veksles mellem hvor meget eller lidt sol der er i området, så der arbejdes med to engblandinger.  

LAR-områder er udformet som naturlige bredder. LAR-områderne er spredt på grunden og nogle udføres med nedsivning mens andre udføres med ler-membraner og beplantes med vandsugende sivbeplantning, så der kan opnås permanente vandspejl 

Det er opstillet redekasser til musvit og der er etableret stendige. Kvasbunker placeres primært i skygge, så der opstår et godt miljø for svampe (nedbrydere)

Målbare indikatorer for levestedernes kvalitet og udvikling:  
  • Aktivitet i fuglehus (visevært)
  • Permanent vandspejl i LAR-bassin (visevært)
  • Dyreliv i LAR-områder (visevært)
  • Registrering af maskotarter samt yngel og levesteder

Arealanvendelse

Krav fra DGNB manualen: Indikator 1.1: Omfang af ”genbrugsarealer” 
  • Byggegrunden der anvendes til et DGNB Planet projekt skal være indenfor allerede eksisterende bebyggelsesstruktur. Det er således ikke muligt at få DGNB Planet, hvis man indtager jomfruelig jord.


Viggohaven er bygget på en grund, der tidligere fungerede som industri- og lagerbygninger. Jorden på grunden var forurenet og en omfattende oprensning af grunden er udført.

Kemi

Krav fra DGNB manualen: Indikator 1.1: Vægtet opfyldelse  
  • Overholdelse af kvalitetstrin 3. Betyder at der skal udføres byggepladskontrol samt at størstedelen af materialerne skal dokumenteres og overholde et højt kvalitetstrin 

Ved renovering skal følgende dokumenteres og beskrives her: 
Indikator 2.1: Kortlægning og risikovurdering
  • Krav gælder kun ved renoveringsprojekter
  • Bygningen kortlægges og risikovurderes.
  • Kortlægningen og risikovurderingen skal omfatte samtlige bygningsdele indvendigt og udvendigt


Der er prioriteret materialer med anerkendte miljømærker, for at minimere risikoen for miljøskadelige stoffer. Alle anvendte materialer er screenet og registreret i materialekataloget. Der er lavet månedlig kontrol af de indbyggede materialer på byggepladsen.

Årlig opfølgning på energiforbrug - 2024

Årlig opfølgning på biodiversitetsstrategi - 2024

Aktivitet i fuglehuse
        Der er sat et nyt fuglehus op, hvor der fremadrettet registreres aktivitet.
Permanent vandspejl i LAR-bassin
        Der er konstateret vandspejl i LAR-bassinet
Dyreliv i LAR-området
        Det kan konstateres at der trives insekter i området
Registrering af maskoarter samt yngel og levestede
        Der er i Amphi Consults vejledning beskrevet følgende maskoarter i området . Diverse maskoarter i området er observeret.
                Musvit – Ideelle leve og ynglesteder i området
                Lille vandsalamander – De optimale yngel og levesteder er til stede for arten. Heraf vandhullet som ynglested og jagtområde samt skjulesteder på land under sten og træstykker
                Blåfugl – Ideelle leve og ynglesteder i området
                Kællingetand – Står i fuldt flor 

Filer

Biodiversitet_Biofaktor-værktøj.xlsx
Global opvarmning_LCA-beregning.lb5
Landforbrug_Certificeret træ.xlsx
PrivatlivspolitikCookies
© Rådet for Bæredygtigt Byggeri 2025
Om os
Kontakt
Presse
Job
LOGIN