Casebibliotek
Case
SOMMARIVABYEN
Sommarivabyen er et eksempel på et boligområde, hvor bæredygtighed har været en gennemgående design parameter hele vejen igennem projektet.
Om Sommarivabyen
Sommarivabyen er et eksempel på et boligområde, hvor bæredygtighed har været en gennemgående design parameter hele vejen igennem projektet. I projektets konkurrenceforslag blev bæredygtighed vægtet med 20%, hvilket resulterede i udarbejdelse af en separat bæredygtighedsmappe, som skitserede 8 bæredygtighedstemaer med konkrete målsætninger for projektets bæredygtighed. Hertil kommer, at PensionDanmark har stillet krav til, at projektets CO2-udledning skal overholde grænseværdierne defineret i Reduction Roadmap 67% scenariet, hvilket stiller ambitiøse krav til projektets CO2-udledning.
Projektet er interessant da der er blevet arbejdet aktivt med LCA i de indledende designfaser for at reducere klimaaftrykket for byggeriet, yderligere spiller biodiversitet en vigtig faktor i tillæg til det sociale of fællesskabet som Sommarivabyen skal bidrage til.
Projektets indledende LCA beviser, at man ved at arbejde aktivt med LCA i de tidlige designfaser, kan designe et rækkehuskoncept som overholder Reduction Roadmap 67%-scenariet. Der er desuden foretaget et LCA optimeringsstudie, der har til henblik at undersøge hvor lav bygningens klimapåvirkning kan nedbringes, hvis en række yderligere designtiltag implementeres. Disse forventes ikke nødvendigvis at blive implementeret i projektet.
Projektet er interessant da der er blevet arbejdet aktivt med LCA i de indledende designfaser for at reducere klimaaftrykket for byggeriet, yderligere spiller biodiversitet en vigtig faktor i tillæg til det sociale of fællesskabet som Sommarivabyen skal bidrage til.
Projektets indledende LCA beviser, at man ved at arbejde aktivt med LCA i de tidlige designfaser, kan designe et rækkehuskoncept som overholder Reduction Roadmap 67%-scenariet. Der er desuden foretaget et LCA optimeringsstudie, der har til henblik at undersøge hvor lav bygningens klimapåvirkning kan nedbringes, hvis en række yderligere designtiltag implementeres. Disse forventes ikke nødvendigvis at blive implementeret i projektet.
Stamdata
- Projekttitel: Sommarivabyen
- Funktion: Beboelse
- Opførselsår: 2024-2025
- Adressen: Nordre Strandvej 11, 3000 Helsingør
- Certificering: DGNB Guld, Svanemærket
- Bygherre: PensionDanmark
- Investor: PensionDanmark
- Rådgivere: Holscher Nordberg Arkitekter, Tegnestuen Lokal, SLA, Transition og Aaen Engineering
- Entreprenør: -
- Anlægssum: -
Teknisk stamdata
- Afgrænsning for LCA: en klynge af 3 rækkehuse
- Tidspunkt for LCA: Udvidet skitseforslag
- CO2 pr. kvm. pr. år: 3,7 – 7,5 kg CO2-eq / m2 / år
- Etager: 2
- Kælderetager: 0
- Kvm bruttoetageareal: 321 m2
- Kvm opvarmet areal: 321 m2
- Kvm kælderareal: 0 m2
- Forsyning, varme: Jordvarme anlæg, varmepumpe
- Forsyning, el: Solceller, el
- Estimeret antal kvm. pr. brugere/beboere: 27-36 m2 pr. beboer
- Brandklasse: BK2
- Ventilationsprincip: Decentral mekanisk ventilation
- LCAbyg, version: LCAbyg 5.3.1.0
- Energiramme, version: BR18
LCA
Innovation
- Som supplement til den indledende livscyklusanalyse, er der foretaget et LCA optimeringsstudie, hvor projektets CO2 reduktionspotentiale er blevet kortlagt. Det forventes ikke, at alle disse tiltag implementeres i designet, men har i stedet til hensigt at belyse, hvad projektets optimale CO2-potentiale er, for at informere projektet fremadrettet.
- Der er arbejdet med solceller som elforsyning. Det resulterer i en CO2 reduktion på 21% relativt til el.
- Der er arbejdet med træfiberisolering frem for mineraluld. Det resulterer i en CO2 reduktion på 44% relativt til mineraluld.
- Der er arbejdet med jordvarme frem for fjernvarme. Det resulterer i en CO2 reduktion på 48% relativt til fjernvarme.
- Der er arbejdet med skruefundament frem og linjefundament i beton. Det resulterer i en CO2 reduktion på 78%.
- Der er arbejdet med lerplader med lerpuds frem for gipsplader med akrylmaling. Det resulterer i en CO2 reduktion på 93% relativt til gipsplader med akryl maling.
- Ved implementering af alle ovenstående tiltag reduceres den samlede totale CO2-udledning for bygningen med 47% relativt til baseline bygningen.
Fravalg
Terrændæk i træ som er hævet er blevet fravalgt grundet tilgængelighed. Det ville dog havde haft stor betydning for projektets CO2 reduktion, da der ville kunne være undgået beton.
To eksempel projekter med skruefundamenter er blandt andet Living Places og Seerupgaard
Skruefundamenter, generelt:
Skruefundamenter, generelt:
- Op til 95% CO2-besparelse ved brug af skruefundamenter i forhold til betonfundamenter - https://www.fremtidensfundament.dk/co2-beregner/
- Fundamentet kan belastes direkte efter opsætning - https://boligmesteren.dk/fundament/skruefundament-pris/
- Levetid op til 500 år - https://www.fremtidensfundament.dk/seerupgaard-en-oekologisk-gaard-med-staerke-roedder/
- Minimal flytning af jord, da der ikke skal graves rende til støbning
Cirkulær Økonomi
På den eksisterende grund er der flere bygninger i mursten og de er blevet evalueret på baggrund af hvilken effekt det vil have at genbruge murstenene i projektet hvis de anvendes til enten facadebeklædning, landskab eller kantzone / private forhaver i Sommarivabyen. Sammenlignet med nye mursten giver det en relativ besparelse på 98 %.
Hverdagens Hus er et 180 m2 indendørs opholdsareal bestående af en stor multisal, fælleskøkken samt stort spiseareal. Arkitekturen er i sig selv særegen, da trækonstruktionerne fra den tidligere tennishal på matriklen er benyttet som bærende elementer til huset samt et udendørs tilhørende væksthus.
De genbrugte spær er løftet op, og står på en 45 cm høj base. Dette giver mulighed for lidt ekstra rumhøjde, og dermed en mere anvendelig hems. Ovenpå basen, imellem spærene vil der opstå en række siddenicher. Dette giver mulighed for en række mere private zoner i den ellers smalle bygning.
Hverdagens Hus er et 180 m2 indendørs opholdsareal bestående af en stor multisal, fælleskøkken samt stort spiseareal. Arkitekturen er i sig selv særegen, da trækonstruktionerne fra den tidligere tennishal på matriklen er benyttet som bærende elementer til huset samt et udendørs tilhørende væksthus.
De genbrugte spær er løftet op, og står på en 45 cm høj base. Dette giver mulighed for lidt ekstra rumhøjde, og dermed en mere anvendelig hems. Ovenpå basen, imellem spærene vil der opstå en række siddenicher. Dette giver mulighed for en række mere private zoner i den ellers smalle bygning.
Indeklima
Vi er i den tidlige fase, så der er kun udført indledende dagslysanalyser og termiske indeklimaanalyser.
De indledende termiske indeklimaanalyser viser, at indeklimaklassen Standard i branchevejledningen overholdes for det termiske indeklima, med hensyn til den operative temperatur for samtlige undersøgte rum for hele simuleringsåre.
De indledende termiske indeklimaanalyser viser, at indeklimaklassen Standard i branchevejledningen overholdes for det termiske indeklima, med hensyn til den operative temperatur for samtlige undersøgte rum for hele simuleringsåre.
Filer
00_Repræsentative bygningstegninger.zip
01_LCA.zip
02_Indeklima.zip
CVR-nr.: 33011105
Farvergade 17, 4. sal
1463 København K
Ny Banegårdsgade 55, 1. sal
8000 Aarhus C
UDDANNELSE & KURSER
DGNB-CERTIFICERING
