Casebibliotek
Case

HELLEBÆK KLÆDEFABRIK

Hellebæk Klædefabrik ligger ud til havet med skoven i baghaven. Fabrikken er en del af et enestående historisk industrisamfund og et nærværende lokalmiljø.

Om Hellebæk Klædefabrik

Hellebæk Klædefabrik ligger ud til havet med skoven i baghaven. Fabrikken er en del af et enestående historisk industrisamfund og et nærværende lokalmiljø, hvor folk vil hinanden og formår at skabe noget sammen. Processen vil gøre det muligt at forvandle de gamle fabriksbygninger og nuværende kontorer til en blanding af bolig og erhverv – og skabe et levende fællesskab, der skal give optimale rammer for, hvordan arbejdsliv og fritidsliv kan hænge sammen.​
Fordi vi har at gøre med en transformation af eksisterende byggeri, og med et nybyggeri i træ, har projektet en meget lav CO2-påvirkning (mellem 5,2 – 6,2 kg CO2/m2/år for transformation, og 7,3 kg CO2/m2/år for nybyg). Det er væsentligt under lovkrav på 12,0 kg CO2/m2/år, og er sågar indenfor Reduction Roadmap, som definerer byggeriets CO2-grænser for at holde sig indenfor de planetære grænser. Resultatet er maks-point i DGNB-indikatoren om LCA: 100 / 100 point og 50 / 50 bonuspoint.​

Bygningens varmeforsyning er udskiftet fra gas til jordvarmespiraler, og har betydeligt mindsket projektets varmeforbrug og CO2-udledning fra driften.
Stamdata
  • Projekttitel: Hellebæk Klædefabrik, Bygning H​
  • Funktion: Beboelse​
  • Opførselsår: 2023 ​
  • Adressen: Hellebæk​
  • Certificering: DGNB Platin ​
  • Bygherre: DNP Ejendomme (PensionDanmark, Velliv)​
  • Investor: DNP Ejendomme (PensionDanmark, Velliv)​
  • Rådgivere: DEAS Asset Management, WERK Arkitekter, ØLLGAARD rådgivende ingeniører og Aaen Engineering​
  • Entreprenør: bgb a/s​
  • Anlægssum: -​
Teknisk stamdata
  • Afgrænsning for LCA: transformation af eksisterende bygning H​
  • Tidspunkt for LCA: Udførselsprojekt​
  • CO2 pr. kvm. pr. år: 5,4 kg CO2-eq / m2 / år ​
  • Etager: 2 ​
  • Kælderetager: 0​
  • Kvm bruttoetageareal: 1.294 m2​
  • Kvm opvarmet areal: 1.294 m2​
  • Kvm kælderareal: 0 m2​
  • Forsyning, varme: Jordvarme anlæg, varmepumpe​
  • Forsyning, el: El​
  • Estimeret antal kvm. pr. brugere/beboere: XX m2 pr. beboer​
  • Brandklasse: BK2​
  • Ventilationsprincip: Decentral mekanisk ventilation​
  • LCAbyg, version: LCAbyg 5.3.1.0​
  • Energiramme, version: BR18​

LCA

Innovation

Varmeforsyning med jordvarme: Førhen bestod 100% af energiforsyningen til Hellebæk Klædefabrik af naturgas. Efter transformeringen reduceres dette tal til ca. 10%, og dermed består ca. 90% af den fremtidige energiforsyning af bæredygtig jordvarme og varmepumper. Gassen tages fremover kun i brug som supplement på de koldeste vinterdage. Udskiftningen af bygningens varmeforsyning fra gas til jordvarmespiraler, har vi betydeligt mindsket projektets varmeforbrug og CO2-udledning fra driften. Det har positiv indflydelse på bygningens klimapåvirkning, totaløkonomi og energiforbrug. Den nye varmeforsyning medfører en årlig reduktion på ca. 200 ton CO2 ækvivalenter alene til opvarmning af bygningerne, hvilket svarer til ca. 450 flyture til Paris tur/retur.​
Den gode byggeplads: fordi PensionDanmark stiller høje krav til kvaliteten af deres byggepladser, for både arbejdende og miljøet, udmærker projektet sig på en række af DGNB-indikatorerne herfor. Krav til affaldssortering, sikkerhed, løbende kvalitetssikring af materialer og arbejdsgange er med til at sikre kvalitet og sundhed for projektet og dets involverede.​

Stedets sociale og fællesskabsorienterede identitet: de mange tiltag som er gjort for at skabe en social identitet og sammenhængskraft for projektet, i både bygningernes fællesskaber og i landskabsdesignet, bidrager til en række DGNB-indikatorer relateret til social bæredygtighed. Kvaliteten af udearealer, stedets biofaktor og biodiversitet, muligheder for differentieret anvendelse og sameksistens bidrager alle til stedets kvaliteter og brugernes livskvalitet.​

Transformation: Transformation af eksisterende byggeri bidrager positivt i klimaregnskabet, da elementer som dæk, fundament og bærende vægge kan genbruges direkte og dermed har projektet en meget lav CO2-påvirkning på 5,4 kg CO2/m2/år. Udskiftning af vinduerne er den største post I klimaregnskavet og udgør 2,0 kg CO2/m2/år.


Om jordvarmespiraler​

Fravalg

Biobaseret isolering er blevet fravalgt af hensyn til fugtsikkerhed. Ønske om at gå med f.eks. Hempcrete, men dette var ikke en præaccepteret løsning, der var ikke garanti for at dette kunne gøres fugt sikkert.​
Men der er efterhånden mange eksempler hvor Hempcrete anvendes som efterisolering feks. i Nordhavn. Her er det efterisolering af industribygninger fra 1920’erne og det er NREP og BRIQ som har lavet det. Industribygningerne, skal omdannes til kontor, værksted og restaurant, er blevet efterisoleret med 90 mm. hempcreteblokke og lerpuds med sprøjtemaskine.​

Cirkulær Økonomi

Hele byggeriet er jo et tilfælde af cirkulær økonomi. bygningen er en omfattende renovering, som har en CO2-udledning på 5,4 kg CO2/m2/år, hvilket er 27% lavere end nybyggeriet i træ, og 46% lavere end et typisk nybyggeri (10 kg CO2/m2/år).​
Cirkulært design ses fordi der arbejdes med transformation af eksisterende byggeri, genbrug af mursten i væksthuset og belægninger i landskabet, og grundig affaldssortering på byggepladsen, bidrager projektet positivt til den cirkulære økonomi og ressourceanvendelse. Resultatet er, at vi opnår 109 / 130 mulige point i TEC1.6: Nedtagning og genanvendelse​.

Indeklima

Resultaterne af BSim simuleringerne viser, at det kritiske rum i hver bygning overholder BR18 krav til antal timer med overtemperaturer i boliger under de givne beregningsforudsætninger, som tager udgangspunkt i Branchevejledning for indeklimasimuleringer. De andre rum i bygningen vil således også overholde kravet og have færre timer med overtemperaturer. Simuleringerne er baseret på, at beboerne aktivt åbner vinduerne, når temperaturen indendørs er høj og at de aktiverer gulvkølingen i løbet af sommeren, når udendørstemperaturen er høj i længere perioder. De solbelastede rum vender mod syd, mens den trafikerede vej vender mod nord, og derfor vurderes støj ikke at være en udfordring ift. at opnå den antagede mængde naturlige ventilation​
Indeklima og sundhed: Jordvarme og -køling, udskiftning af vinduesglas og tilføjelse af ovenlys, hybrid-ventilation samt gode, sunde materialer med lav afgasning er med til at sikre, at bygningerne har et behageligt, sundt indeklima som skaber stor komfort for brugerne, med et minimalt energiforbrug og tilhørende CO2-udledning.

Filer

01_Repræsentative bygningstegninger.zip
02_LCA.zip
03_Dagslys.zip
PrivatlivspolitikCookies
© Rådet for Bæredygtigt Byggeri 2025
Om os
Kontakt
Presse
Job
LOGIN