EN GRØNNERE PLANLOV: Holger Bisgaard er en af veteranerne i det faglige miljø for planlægning. Han vil stramme krav til stationsnærhed. Og så skal man rive færre bygningerne ned og tjekke bluespot-kort en ekstra gang, før man giver byggetilladelser.
Leder man efter klima i planloven, finder man kun klimatilpasning og slet ikke de tiltag, som kan bidrage til løsninger på klimakrisen.
”Man kan ikke stille krav til CO2-reduktioner. Det er en gennemgående fejl,” siger Holger Bisgaard. Han har en fortid som bl.a. planchef i Københavns Kommune og kontorchef i Erhvervsstyrelsen. I dag driver han sin egen virksomhed.
En af hans mærkesager er, at man skal stille krav om at koble byudvikling og kollektiv transport tættere sammen.
”Connie Hedegaard strammede i sin tid som minister kravene til stationsnærhed i fingerplanen. Men det er siden blevet udhulet igen. Det er trist, for det er faktisk det eneste klimaforbyggende element i planloven. I stedet for at lempe, bør man udvide princippet til hele landet,” siger Holger Bisgaard.
Stationsnærhed og bymæssige knudepunkter giver færre biler
Det er nemlig ikke kun i hovedstadsområdet, at stationsnærhed er en vigtig parameter for klimabelastningen. Holger Bisgaard har selv bidraget til analyser af det østjyske bybånd. Også i de mindre østjyske stationsbyer er der færre biler per indbygger end i tilsvarende byer uden togforbindelser.
”Når du har en togstation i byen, får du som regel også en bykerne, hvor detailhandel og institutioner er. Det gør, at du kan nå dine daglige gøremål til fods eller på cykel. Mange familier har kun en bil i stedet for to. Det er byer som Børkop, Lunderskov og Vamdrup, hvor vi kan se de effekter” forklarer Holger Bisgaard.
Når noget af transporten flyttes fra bil til tog og cykel gavner det klimaet. På landsplan estimerer Holger Bisgaard, at man ved at sammenkoble byudvikling og transport herunder stramme stationsnærhedsprincippet vil kunne opnå en CO2-besparelse på op mod en million tons uden de store udgifter for samfundet og tilmed reduktion i trængslen, hvilket giver en samfundsøkonomisk gevinst. Han henviser bl.a. til den CO2-besparelse, man fik da man strammede stationsnærhedsprincippet i fingerplanen. Her gav en mindre ændring en reduktion på 100.000 tons CO2-ækvivalenter.
Hvor man præcis vil lande afhænger af, hvor restriktiv man er. Holger Bisgaard peger på, at hvis man kræver, at alle erhvervsejendomme over 500 kvadratmeter skal placeres stationært, vil de give en gevinst på 3-400.000 tons CO2-ækvivalenter. Det skal sammenholdes med den samlede reduktion CO2-belastning fra landbruget på 7,4 millioner tons og som koster milliarder af kroner.
En stopklods for nedrivninger
Mens han gerne vil have luget i bilparkens størrelse, er det stik modsat med vores bygninger.
”Vi skal have flere stopklodser, der kan forhindre nedrivningen af bygninger, ind i planloven. Kommunerne giver i dag rask væk tilladelser til nedrivning. Her bør der være krav om CO2-beregninger og genbrug af ressourcer. Vi ved at renoveringer er langt mere klimavenligt end når man river ned og bygger nyt. Det vil være et oplagt område, hvor man kan sikre klimagevinster,” siger Holger Bisgaard.
Og så skal man oven i være mere restriktiv med at give tilladelser til byggeri på lavbundsjorde, mener han.
”Næsten alle de steder, hvor man har problemer med oversvømmelser, er det områder, der først er bebygget efter starten af 1960’erne. Før den tid vidste man godt, at man skulle bygge på højtliggende arealer,” siger Holger Bisgaard.
Han var selv planchef i Københavns Kommune, da man i starten af nullerne gik i gang med byggeriet i Sydhavnen. Her var der i starten giver tilladelse til at bygge i kote 1,2. Det blev senere hævet til kote 1,4.
”Og da stormen Bodil kom, var der kun 5 centimeter at give af. Hvis vi ikke efterfølgende skal bruge ressourcer på klimasikring, skal kommunerne pålægges at gennemgå de lokalplaner, der har udlagt arealer til boliger og erhverv, hvor der er risiko for oversvømmelse ved stormflod og ekstremregn. De planer skal aflyses” siger Holger Bisgaard.
Læs de øvrige artikler i vores serie om ’En grønnere planlov’:
Kommunerne skal have mulighed for at forpligte borgere og virksomheder på den grønne omstilling
Nyborg-borgmester vil have løsning på elbils-paradoks
Infrastruktur er også et klima-værktøj
Planchef savner national planlægning og efterspørger en helhedsvurdering af lovgivningen
Planlægning handler også om alt det under jorden
Klagemarathon må ikke stoppe samfundsnyttige projekter
Leder man efter klima i planloven, finder man kun klimatilpasning og slet ikke de tiltag, som kan bidrage til løsninger på klimakrisen.
”Man kan ikke stille krav til CO2-reduktioner. Det er en gennemgående fejl,” siger Holger Bisgaard. Han har en fortid som bl.a. planchef i Københavns Kommune og kontorchef i Erhvervsstyrelsen. I dag driver han sin egen virksomhed.
En af hans mærkesager er, at man skal stille krav om at koble byudvikling og kollektiv transport tættere sammen.
”Connie Hedegaard strammede i sin tid som minister kravene til stationsnærhed i fingerplanen. Men det er siden blevet udhulet igen. Det er trist, for det er faktisk det eneste klimaforbyggende element i planloven. I stedet for at lempe, bør man udvide princippet til hele landet,” siger Holger Bisgaard.
Stationsnærhed og bymæssige knudepunkter giver færre biler
Det er nemlig ikke kun i hovedstadsområdet, at stationsnærhed er en vigtig parameter for klimabelastningen. Holger Bisgaard har selv bidraget til analyser af det østjyske bybånd. Også i de mindre østjyske stationsbyer er der færre biler per indbygger end i tilsvarende byer uden togforbindelser.
”Når du har en togstation i byen, får du som regel også en bykerne, hvor detailhandel og institutioner er. Det gør, at du kan nå dine daglige gøremål til fods eller på cykel. Mange familier har kun en bil i stedet for to. Det er byer som Børkop, Lunderskov og Vamdrup, hvor vi kan se de effekter” forklarer Holger Bisgaard.
Når noget af transporten flyttes fra bil til tog og cykel gavner det klimaet. På landsplan estimerer Holger Bisgaard, at man ved at sammenkoble byudvikling og transport herunder stramme stationsnærhedsprincippet vil kunne opnå en CO2-besparelse på op mod en million tons uden de store udgifter for samfundet og tilmed reduktion i trængslen, hvilket giver en samfundsøkonomisk gevinst. Han henviser bl.a. til den CO2-besparelse, man fik da man strammede stationsnærhedsprincippet i fingerplanen. Her gav en mindre ændring en reduktion på 100.000 tons CO2-ækvivalenter.
Hvor man præcis vil lande afhænger af, hvor restriktiv man er. Holger Bisgaard peger på, at hvis man kræver, at alle erhvervsejendomme over 500 kvadratmeter skal placeres stationært, vil de give en gevinst på 3-400.000 tons CO2-ækvivalenter. Det skal sammenholdes med den samlede reduktion CO2-belastning fra landbruget på 7,4 millioner tons og som koster milliarder af kroner.
En stopklods for nedrivninger
Mens han gerne vil have luget i bilparkens størrelse, er det stik modsat med vores bygninger.
”Vi skal have flere stopklodser, der kan forhindre nedrivningen af bygninger, ind i planloven. Kommunerne giver i dag rask væk tilladelser til nedrivning. Her bør der være krav om CO2-beregninger og genbrug af ressourcer. Vi ved at renoveringer er langt mere klimavenligt end når man river ned og bygger nyt. Det vil være et oplagt område, hvor man kan sikre klimagevinster,” siger Holger Bisgaard.
Og så skal man oven i være mere restriktiv med at give tilladelser til byggeri på lavbundsjorde, mener han.
”Næsten alle de steder, hvor man har problemer med oversvømmelser, er det områder, der først er bebygget efter starten af 1960’erne. Før den tid vidste man godt, at man skulle bygge på højtliggende arealer,” siger Holger Bisgaard.
Han var selv planchef i Københavns Kommune, da man i starten af nullerne gik i gang med byggeriet i Sydhavnen. Her var der i starten giver tilladelse til at bygge i kote 1,2. Det blev senere hævet til kote 1,4.
”Og da stormen Bodil kom, var der kun 5 centimeter at give af. Hvis vi ikke efterfølgende skal bruge ressourcer på klimasikring, skal kommunerne pålægges at gennemgå de lokalplaner, der har udlagt arealer til boliger og erhverv, hvor der er risiko for oversvømmelse ved stormflod og ekstremregn. De planer skal aflyses” siger Holger Bisgaard.
Læs de øvrige artikler i vores serie om ’En grønnere planlov’:
Kommunerne skal have mulighed for at forpligte borgere og virksomheder på den grønne omstilling
Nyborg-borgmester vil have løsning på elbils-paradoks
Infrastruktur er også et klima-værktøj
Planchef savner national planlægning og efterspørger en helhedsvurdering af lovgivningen
Planlægning handler også om alt det under jorden
Klagemarathon må ikke stoppe samfundsnyttige projekter
Flere nyheder
Nyhedsarkiv
CVR-nr.: 33011105
Farvergade 17, 4. sal
1463 København K
Ny Banegårdsgade 55, 1. sal
8000 Aarhus C
UDDANNELSE & KURSER
DGNB-CERTIFICERING