POPULÆRT VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIGHEDSTILTAG I BYUDVIKLING BLIVER TILGÆNGELIGT FOR VIDEREUDVIKLING

Tags
11. December 2024
Værktøjet BYSTART, der sætter fokus på bæredygtighedstiltag i byudvikling og fremmer dialogen mellem aktører, er blevet creative commons. Dermed bliver det muligt for alle at tilpasse og videreudvikle det.
I september 2023 udkom værktøjet BYSTART, der sætter fokus på bæredygtighedstiltag i byudvikling. Ved brugen af BYSTART skal deltagerne – med udgangspunkt i dialogkort – tage stilling til en lang række bæredygtighedshensyn.
Siden udgivelsen har flere aktører i bygge- og ejendomsbranchen – heriblandt flere kommuner – taget BYSTART til sig og brugt det aktivt i byudviklingen.

Nu går BYSTART ind i en ny fase som creative commons, hvilket betyder, at det bliver muligt for alle at tilpasse og videreudvikle værktøjet, som de selv ønsker det.

Dialog og demokrati
BYSTART er udviklet af Rådet for Bæredygtigt Byggeri i samarbejde med tegnestuen URBAN POWER og med støtte fra Realdania. Værktøjet blev udviklet med det formål at bringe samtalen om og prioriteringen af bæredygtighedstiltag ind i de helt tidlige faser af byudvikling.

Responsen fra brugere har været, at BYSTART både styrker dialogen på tværs af fagligheder og bidrager til den demokratiske samtale ved at skabe et fælles sprog for bæredygtighed, som alle kan deltage i. Derudover kan BYSTART bruges til at foretage oplyste prioriteringer i forbindelse med et byudviklingsprojekt.

Konkret består værktøjet af en række dialogkort med forskellige bæredygtighedshensyn, der skal tages stilling til i forbindelse med udviklingen af et byområde. Det er f.eks. klimapåvirkning, bevaring af bygningsmasse, biodiversitet og borgerinddragelse.

Udviklingen af BYSTART er blevet fulgt af en følgegruppe, der har bidraget med værdifulde input og kvalificering af platformen. I følgegruppen har deltaget: Esbjerg Kommune, Randers Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Albertslund Kommune, Herlev Kommune, Aarhus Kommune, By & Havn, PensionDanmark, NREP, Schönherr, Aaen Engineering, Cobe, Grandville og Rambøll.

Udvikling gennem samskabelse
Rådet for Bæredygtigt Byggeri og URBAN POWER prioriterer samskabelse højt, og i arbejdet for en mere bæredygtig fremtid i bygge- og ejendomsbranchen er det vigtigt, at alle er med. Frit tilgængelige værktøjer, der er skabt i fællesskab, kan bidrage til denne udvikling. Derfor er både Rådet for Bæredygtigt Byggeri og URBAN POWER glade for, at BYSTART nu bliver creative commons.

”I Rådet for Bæredygtigt Byggeri er vi altid glade for at se vores værktøjer blive brugt i arbejdet for en bæredygtig fremtid i bygge- og ejendomsbranchen. Jeg håber, at BYSTART som creative commons vil betyde, at værktøjet når endnu længere ud og bliver brugt i endnu flere byudviklingsprojekter og sammenhænge,” siger Kreils von Fyren Kieler Ekelund, teknisk konsulent og ansvarlig for BYSTART i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

“Vi igangsatte BYSTART for at skabe et fælles sprog og en fælles metode for bæredygtighed i byudvikling på tværs af kommuner, bygherrer og rådgivere. På den baggrund har vi i det forgangne år allerede implementeret BYSTART i flere udviklingsprojekter. Med den store interesse for platformen, giver det mening at åbne op for variationer af BYSTART, så den kan skræddersys til den specifikke kontekst. Og vi er selvfølgelig klar til at hjælpe med konkrete tilpasninger og facilitering, hvor behovet opstår,” udtaler Rune Veile, arkitekt MAA og partner i URBAN POWER.

Læs mere om BYSTART og find værktøjet som creative commonswww.bystart.dk og www.rfbb.dk/bystart.

Læs mere om rammerne for Creative Commons her: https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da

Flere nyheder

Nyhedsarkiv
27 JUNI, 2025
Nye netværk for DGNB Konsulenter og Auditorer
Er du uddannet DGNB Konsulent eller Auditor – og vil du styrke din faglige værktøjskasse, udvide dit netværk og få sparring fra ligesindede og eksperter? Så er vores nye DGNB Netværk skabt til dig.
27 MAJ, 2025
Nyt formandskab for bestyrelsen i Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Vicedirektør og Head of Real Estate i Nykredit, Jakob Wind-Hansen, og kommende direktør i Københavns Ejendomme, Mia Manghezi, er valgt som ny forperson og næstforperson for bestyrelsen i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
11 APRIL, 2025
Nyt stort analyseprojekt skal kvalificere effekterne af certificeringer i bygge- og ejendomsbranchen
Certificeringer har gennem det seneste årti været blandt de mest brugte redskaber til at arbejde struktureret med bæredygtighedstiltag i byggeriet og har styrket branchens fokus på en lang række param
PrivatlivspolitikCookies
© Rådet for Bæredygtigt Byggeri 2025
Om os
Kontakt
Presse
Job
LOGIN