Hermed inviterer vi medlemmer, konsulenter, auditorer og andre interesserede parter til at deltage i høringsrunden for DGNB Villa-manual og certificering inkl. værktøjer.
Nu er høringsversionen (2022) af det nye certificeringssystem for enfamiliehuse – DGNB Villa klar. Vi har oplevet en stigende efterspørgsel på også at kunne certificere denne bygningstype og samtidig holde os inden for den begrænsede økonomiske ramme, der her gør sig gældende.
Processen for høringsrundenDet er en åben høringsrunde, som fra lanceringsdatoen varer en måned, dvs. fra den 17. maj-17. juni 2022. Materialet, der sendes i høring, omfatter ’Manual for DGNB-Villa certificering’ (høringsversion 2022) og dertilhørende værktøjer – disse finder du nederst på siden.
Kommentarer til materialet modtager vi pr. mail til teknisk konsulent Emilie Elmer,
emilie.elmer@dk-gbc.dk, inden, høringsperioden udløber den 17. juni 2022.
Du skal indsætte dine kommentarer i det tilhørende kommenteringsskema med mulighed for både generelle og kriterie- og afsnitsspecifikke kommentarer og forslag. NB! Kun kommentarer indført i kommenteringsskemaet vil blive taget i betragtning.
Vi afslutter høringsperioden med
et webinar den 17. juni 2022, hvor det vil være muligt at komme med mundtlige kommentarer og feedback. Dette kan du allerede nu tilmelde dig
her.
Videre procesRelevante kommentarer vil efter høringsperioden danne grundlag for en revision af manualen, der publiceres som pilotmanual 1. august 2022 og er gældende for projekter tilmeldt indtil 1. november 2022.
Baggrund og kort introduktionOp imod halvdelen af indbyggerne i Danmark bor i enfamiliehuse, og over hele landet udstykkes der fortsat nye grunde. Selvom etageboliger udgør den største del af nybyggerier, er enfamiliehuse typisk større og er tilmed gennemsnitligt vokset betydeligt i størrelse over de sidste 10 år. Arealmæssigt udgør disse to boligtyper omtrent samme andel, mens samlet påbegyndt totalareal for række- og kædehuse ligger væsentligt lavere. I DGNB-sammenhæng certificerer vi en række forskellige boligtyper, fx kontorbygninger, hoteller og lagerbygninger, men indtil nu har der ikke været samme mulighed for enfamiliehuse. To enfamiliehuse er tidligere blevet certificeret efter den første pilotmanual (2019). Konklusionerne dengang var, at både systemet og manualen skulle ændres og tilpasses til denne bygningstype for at få tilstrækkelig udbredelse og relevans. Vi åbner for at kunne gennemføre certificeringer i august 2022, hvor manualen bliver lanceret som en pilotmanual. Da skalaen er relativ ny, vil manualen efter pilotfasen blive opdateret ud fra de erfaringer, vi gør os i den periode.I udviklingen af værktøjer, der letter arbejdet med LCA og understøtter DGNB Villa har vi samarbejdet med BUILD og Teknologisk Institut. Vi har samtidig fået faglig kvalificering af kriterierne i manualen fra eksterne parter.