I Danmark udgør byer og infrastruktur ca. 14 pct. af landarealet, men byer bliver ofte overset, når det kommer til at beskytte og begrænse tabet af biodiversiteten i Danmark. Med UrbanBioScore, som er en ny metode, der sætter fælles standarder for at måle biodiversitet i byområder, bliver det muligt at måle og kortlægge bynatur i en score.
Til denne online morgenbriefing får vi besøg af Aarhus Universitet, der vil introducere os til UrbanBioScore og hvorfor det er vigtigt med en ensartet national metode til biodiversitet i byerne, samt høre om hvorfor måling af biodiversitet i bygge- og ejendomsbranchen er vigtig fra et investorperspektiv.
Program- Godmorgen v. Sisse Norman Canguilhem, Direktør for Strategi og Forretningsudvikling, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
- UrbanBioScore og ny national metode v. Beate Strandberg, Ph.D, Seniorforsker v. Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
- Biodiversitet fra et investorsynspunkt v. Morten Fassov, ESG Chef, Danica Ejendomme
- Spørgsmål
- Tak for i dag
Webinaret er åbent for alle.