Vi skal have ryddet op i greenwashing i bygge- og ejendomsbranchen. Det skal være let at handle ansvarligt – også når vi køber bolig, står i byggemarkedet eller vælger håndværkere.
Transparent og troværdig kommunikation om bæredygtighed er ikke kun en fordel for forbrugerne. Det er også til fordel for de mest ambitiøse virksomheder - og en ulempe for dem, som gør mindre.
Lovgivningen på området er ret tydelig; du må grundlæggende ikke vildlede forbrugerne, heller ikke når du kommunikerer om bæredygtighed. Men i praksis oplever mange kommunikatører, at det ikke helt er så nemt.
Kom med til lancering af vores guide til kommunikation om miljø, klima og etikDerfor tager vi med denne lancering emnet under behandling, når vi præsenterer vores nye guide til bæredygtighedskommunikation i bygge- og ejendomsbranchen. Vi har været i dialog med både branchen og forbrugerombudsmanden i forbindelse med udformningen af guiden, som vi glæder os til at dele med jer.
Guiden er stillet frit tilgængelig på baggrund af finansiering fra Investorernes Bæredygtighedsnetværk, som du kan læse mere om
her.
Program- Velkomst og intro v. Sisse Norman Canguilhem, direktør for partnerskaber og strategisk udvikling hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
- Kommunikation af bæredygtighedstiltag i PensionDanmark v. Mathilde Lykke Bülow, PensionDanmark
- Hensynet til forbrugerne, når du kommunikerer om miljø, klima og etik v. Karen Søndergaard, kontorchef og Christian Poll, specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.
- Fremtidsperspektivet – hvad kommer der fra EU? v. Flemming Pristed, partner og advokat hos Poul Schmith/Kammeradvokaten
- Lancering og præsentation af guiden v. Jane Frederikke Land, partner og advokat, LIGA Advokater.
- Afslutning v. Sisse Norman Canguilhem