Formål
Kursusforløbet i EU-taksonomi er opdelt i Modul 1 og 2 og kan gennemføres separat eller samlet. Med kurset får du en helhedsorienteret forståelse af EU-taksonomien og viden, så du kan igangsætte arbejdet med EU-taksonomi, herunder indsamling af data for og dokumentation af taksonomikriterierne.
Kursusforløbets oplægsholdere er eksperter inden for deres felt, og du vil derfor blive tilbudt aktuel og fagligt funderet viden om EU-taksonomien, herunder om jura, rapportering, finansiering og ikke mindst, hvilken data og dokumentation der skal til for at opnå taksonomi compliance.
Modul 1 giver en unik forståelse af EU-taksonomien i det byggede miljø. Du får en tværfaglig forståelse af taksonomiens vigtighed og omfang, en solid forståelse af taksonomiens juridiske og finansieringsmæssige implikationer og rapporteringskrav, en grundig forståelse af de sociale minimumsgarantier samt en overordnet gennemgang af de krav, der gælder, hvis man ønsker at være taksonomi compliant.
Modul 2 byder på casebaseret undervisning og giver en grundig uddybning af miljømålene og klimarisikoanalysen, samt hvilken dokumentation der skal til for at efterleve taksonomiens tekniske kriterier med udgangspunkt i et reelt byggeprojekt. Ligeledes får du indsigt i værdikæden og de aktører, som er involveret i arbejdet med EU-taksonomien, samt et overblik over hvornår de forskellige aktører skal levere ind til taksonomien mhp. at opnå taksonomi compliance. Dette er i relation til opførelse af nye bygninger, renovering af eksisterende bygninger samt erhvervelse og ejerskab af bygninger.
MålgruppeKurset henvender sig til aktører i bygge- og ejendomsbranchen og andre med interesse for en grundig forståelse af EU-taksonomien i kontekst af det byggede miljø samt ønske om forståelse af eller arbejde med EU-taksonomiens tekniske kriterier.
Kursusbeskrivelse og -læringsmål i Modul 1Omfang og sammenhæng med øvrige bæredygtighedsrapporteringsdirektiver- Hvad er EU-taksonomien, hvem er omfattet, hvad er fremtidsudsigterne.
- Hvordan spiller taksonomien sammen med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), European Sustainability Reporting Standards (ESRS) og Corporate Sustainability Due Dilligence Directive (CSDDD).
- Gennemgang af due diligence-processen, de sociale minimumsgarantier omfatter, herunder praktiske eksempler på dokumentation heraf.
Taksonomien fra en ejendomsadvokats vinkel- Introduktion til EU-taksonomien i forbindelse med erhvervelse af ejendom og nybyggeri.
- Hvad er vigtigt og hvorfor, når EU-taksonomien skal tænkes ind i kontrakter ved eksisterende ejendom og ved byggeprojekter.
Med udgangspunkt i bank og realkreditfinansieringsverdenen- Finansielt perspektiv på den grønne agenda.
- EU-taksonomien nu og i fremtiden fra et finansielt perspektiv.
- ESG-relaterede risici, EU-taksonomien som pejlemærke.
- Grøn finansiering og grønne ejendomme.
Taksonomien fra en bygherre/investors vinkel- Hvordan arbejder investorer/bygherre strategisk med ESG og bæredygtighed.
- Hvilke krav stilles til samarbejdspartnere og værdikæden ift. EU-taksonomien, og hvilken betydning har det ift. pris/risiko.
- Implementering af de sociale minimumsgarantier i praksis.
- Hvilke risici får den nye og kommende ESG-lovgivning for vores eksisterende ejendomme, og hvad skal man være opmærksom på fremadrettet ift. stranded assets.
EU-taksonomiens tekniske kriterier (webinar)Kursusmateriale og -forberedelseKursusmaterialet består af EU-taksonomivejledninger og -værktøjer, startpakke for verificeringer udarbejdet af Rådet for Bæredygtigt Byggeri og tilgængelig på
www.taksonomiportalen.dk samt yderligere værktøjer relateret til EU-taksonomien og cases til modul 2. Disse er oplistet i filen
Kursusmateriale. Du bedes orientere dig i kursusmaterialet inden kurset og medbringe PC til kurset.
VIGTIGT Der serveres let morgenmad, frokost (inkl. en vegetarisk ret) samt kaffe, the og vand.
Betingelser for afmelding se venligst link:
https://rfbb.dk/kursus-betingelser