Gør en forskel – også i feriehuset

Brug vores anbefalinger til inspiration for dit arbejde med bæredygtighed i feriehuset. 
Anbefalingerne handler om alt fra valg af byggematerialer over øget biodiversitet i haven til bedre indeklima i feriehuset. Bæredygtighed er nemlig et begreb, der omfatter alt, der påvirker miljø, mennesker og samfund.   

Derfor er der også et stort potentiale for forbedret bæredygtighed ved at påvirke vaner, forbrug og tilgang til byggeprojekter hos jer feriehusejere.

I er nemlig ret mange.
I Danmark er der omtrent 220.000 privatejede feriehuse, og hvert år bliver der bygget ca. 1.000 nye, mens et ukendt antal bliver renoveret og bygget om. Hver for sig kan I bidrage til at gøre en mærkbar forskel – sammen.
Der er en række konkrete anbefalinger i hver af de 6 kategorier. Det er sikkert ikke dem alle, der er relevante for dig og dit sommerhus, men der er forhåbentlig mindst et par stykker, der kan være med til at gøre dit feriehus mere bæredygtigt og sørge for, at du, dine gæster og fremtidige ejere og deres gæster får en endnu bedre oplevelse, når de er på besøg.  
Anbefalingerne er baseret på DGNB-certificeringerne Drift og Villa samt mærkningsordningen for feriehuse ”Koglemærket – Fokus på ”Energi”.

Projektet er er udarbejdet i samarbejde med Dansk Kyst og Naturturisme og støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Anbefalinger

PrivatlivspolitikCookies
© Rådet for Bæredygtigt Byggeri 2025
Om os
Kontakt
Presse
Job
LOGIN